Dagbogsnotater fra tidligere statsminister Anker Jørgensen udgives for første gang i ny biografi. Her kan man blandt andet læse, at Glistrup var en ’intelligent psykopat’ og dronningen gik ’grimt’ klædt.

Forfatteren Thomas Thurah har begået en 600 sider lang biografi om den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen. Sådan én har han før skrevet om Anker, men denne gang har han fået adgang til hans uredigerede dagbøger.

Her lægger Anker ikke fingre imellem, hverken når det kommer til familie eller politik, hvor han poetisk kommenterer den stigende arbejdsløshed med: ’lokummet brænder’. Eller blot noterer om sin fulde økonomiminister Per Hækkerup under et EF-møde: ’Hæk. Sur.’ Og som også ifølge bogen inkasserer en skideballe fra Anker efterfølgende: ’Det siger jeg dig, hvis du en gang til drikker dig fuld på den måde, så er det slut, så er det ud’.

I dagbøgerne lader han også sit afsky over for sin politiske modstander, Mogens Glistrup, slå ud i lys lue:

- Han er streng, fascist, en væmmelig fyr, en snakkemaskine, som på typisk psykopatisk facon springer fra et spørgsmål til et andet, så han er umulig at komme ’til bunds’ i, skriver han efter jordskredsvalget i 1973, hvor Fremskridtpartiet blev landets næststørste.

Anker havde det i den grad svært med Glistrup. I 1972 ransager politiet fremskridtsmandens hjem, efter han har fremvist sit skattekort med en trækprocent på nul. Det får Anker til at tegne følgende billede af Glistrup i sin dagbog:

- Jeg tror absolut ikke godt om Glistrup, han er typisk, intelligent psykopat, den slags balancerer ustandselig på lovens kant, men er behændig og passer på, eller laver sine tricks så indviklede, at det er svært at bevise deres skyld.

Et statsråd med Dronningen kaster også ord af sig til dagbogen –  ’en underlig stiv forestilling’, skriver han, mens han beskriver Majestæten således:

- Så går døren op og dronningen står for at tage i mod os. Hun er høj, ja nærmest lang og især i forhold til mig. Hvorfor hun så også har tykke såler under skoene, forstår jeg ikke. Hun har hver gang ny kjole på, sjældent køn, hun burde have en bedre rådgiver til sit tøj.

Anker Jørgensens familie er for det meste mere flatterende beskrevet, men det er - som forfatteren skriver - som om Anker Jørgensen kommer til ’et blindt punkt’, når han prøver at beskrive sine nærmeste. Som da han i sommeren 1974 læser en anmeldelse af bogen 'Sommeren før mørket' – om en 40-årig kvinde, der slipper husmoderrollen og bliver en ung mands elskerinde:

- Man kender nok også sin kone for lidt. Det er måske ikke nok, at man elsker hende.

Der er talrige af den slags dagbogstanker i Anker-biografien. Egentlig hedder det sig, at Anker udgav sine dagbøger i tre bind i 1989-90, men da forfatteren Thomas Thurah stak næsen i de oprindelige af slagsen forud for sin nye biografi, viste det sig, at Anker havde fortiet og udeladt dele. Forskønnelser, som stiller ham i et blidere historisk lys, som forfatteren for nyligt beskrev det i Politiken.

I historien, som vi kender den, hedder det sig f.eks., at Anker i 1972 ikke vidste, at der ville blive peget på ham som statsminister. At han ikke ville magten, men tog den på sig for partiets skyld. Mens det i de oprindelige dagbøger fremgår, at han udmærket viste, at han skulle til magten. Ligesom Anker også i sine ’udgivne dagbøger’ udelader bemærkninger om, hvor afhængig han egentlig var af den daværende LO-formand Thomas Nielsen.

I dag kan Anker Jørgensen med sin 89 år ifølge Politiken ikke huske, hvorfor væsentlige dele blev pillet ud af hans udgivne dagbøger, der udkom under titlen 'Fra mine dagbøger' i 1989-90. Mens ham, der redigerede bøgerne, Henning Grelle, husker, at han ’grovredigerede’ og pillede hele dage og episoder ud i de i alt 26 håndskrevne hæfter. Da det ellers havde fyldt alt, alt for meget.


Biografien ’Statsminister Anker Jørgensen’, af Thomas Thurah, udkommer på People’s Press 2. november