Anders Fogh Rasmussen sidder i sin ministerbil og grubler. Han er på vej til et uhyre vigtigt interview midt i sin værste krise i tiden som statsminister. Året er 2006; danske flag brændes af og vrede demonstranter skyder til måls mod portrætter af Fogh. Danske varer boykottes. Det danske generalkonsulat i Libanon og ambassaden i Syrien er blevet angrebet og stukket i brand. Muhammed-krisen raser på sit højeste, og for en sjælden gangs skyld er Anders Fogh Rasmussen usikker.

’Det er meget usædvanligt, at jeg ikke ved på forhånd, hvad mit budskab skal være,’ siger Anders Fogh Rasmussen i 'Statsministrene' på DR 1 om det interview med TV 2, han var på vej til.

I søndagens afsnit af 'Statsministrene', hvor DR har samlet de fem seneste danske statsministre, løfter Anders Fogh Rasmussen sløret for sine tanker under Muhammed-krisen. Og hvordan én telefonopringning til sidst fik lagt låg på den sprængfarlige krise.

»Jeg var under et voldsomt pres,« husker Anders Fogh Rasmussen (V), der var statsminister fra 2001 til 2009.

Da Jyllands-Posten publicerede 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed i slutningen af september 2005, bemærkede statsministeren det end ikke. Men tegningerne skabte stor bestyrtelse blandt mange muslimer, fordi billeder af profeten ifølge islam er forbudt.

Kort efter sad Fogh med et brev fra 11 muslimske ambassadører, hvor de opfordrede ham til at tage aktion overfor de medier, som har bragt tegningerne. Eller sagt med andre ord; at indskrænke pressefriheden.

»Da jeg så det brev, tænkte jeg: ’Ikke tale om!,« erindrer Fogh Rasmussen.

Han nægter at mødes med ambassadørerne, men det får bestemt ikke gemytterne til at falde til ro.

Også på hjemmefronten voksede presset. Flere erhvervskredse ville have krisen stoppet omgående og pressede på for at få Fogh til at undskylde, fortæller han i 'Statsministrene'.

»Jeg kunne slet ikke acceptere den holdning. Jeg syntes, det var så ynkeligt, at nogen kunne tænke sådan,« lyder det kontant fra Anders Fogh Rasmussen.

Det var scener som disse, Anders Fogh Rasmussen blev nødt til at håndtere, da Mohammed-krisen tog fart i 2005. Ligposen ovenpå de brændende danske flag forestiller at skulle indeholde Anders Fogh Rasmussen selv.
Det var scener som disse, Anders Fogh Rasmussen blev nødt til at håndtere, da Mohammed-krisen tog fart i 2005. Ligposen ovenpå de brændende danske flag forestiller at skulle indeholde Anders Fogh Rasmussen selv. Foto: RAHAT DAR
Vis mere

Det var i en heksekedel af had mod Danmark og pres på de indre linjer, at Anders Fogh kørte mod TV 2's studie, hvor han skulle komme med sin holdning til Muhammed-sagen i starten af 2006. Statsministeren havde hørt, at Jyllands-Posten ville gå ud og beklage, at folk føler sig stødt over tegningerne - men ikke selve publiceringen af dem.

Han valgte samme strategi, men uden effekt. Da traf Fogh en beslutning: Han ringede til USA's præsident George W. Bush.

»Ham havde jeg et godt forhold til, og da tænkte jeg, at nu måtte han altså skride ind,« siger Fogh og smiler:

»To dage senere var det faldet til ro.«

Anders Fogh Rasmussen ved endnu ikke, hvordan George W. Bush og amerikanerne fik dæmpet gemytterne.