ANALYSE: Hvis Helle Thorning-Schmidt havde holdt bøtte, smilet pænt og passet sit job i Save The Children, ville hendes gamle partikammerater nok ikke have kastet sig frådende over hende med kritik i bagklogskabens ulideligt klare lys.
Men når man nu taler med top-socialdemokrater, må man sande, at Thorning-sagaen ikke bare er en æra blot, men at Thorning selv er historisk upopulær blandt de politikere, hun var formand for for sølle to et halvt år siden.
Politiske modstandere har kritiseret hende for hendes indsats som statsminister. Men nu kommer kritiken mod hende fra hendes egne. Kritik af hendes indsats som formand. Og skylden er hendes egen. Hun begår selvmord på sit eftermæle, lyder vurderingen.
I DR-serien "Statsministrene" placerede Helle Thorning-Schmidt en stor del af skylden for sin regerings besværlige liv - og valgnederlag - hos SF og sine forgængere på formandsposten.
»Det kan være, vi var blevet valgt igen, hvis vi i løbet af de år, jeg var statsminister, havde haft lidt mindre intern debat. Det gjaldt blandt andet tidligere formænd, som jo havde rigtig mange holdninger til tingene,« sagde Thorning i programmet, ligesom hun betegnede det som »træls«, at SF skulle have så mange debatter med sig selv om regeringsdeltagelsen.
»Jeg kunne se på dem, at det ødelagde dem. Det åd SF op indefra, og det skadede hele regeringen«, lød det bl.a. fra Helle Thorning-Schmidt.
Efterfølgende kaldte SF-formand Pia Olsen Dyhr hende »en desperat kvinde, der slås for sit eftermæle«, og tilføjede, at at den tidligere regeringschef »har brug for at give nogen skylden« for egne vanskeligheder i Statsministeriet«.
Og socialdemokraten Peter Hummelgaard Thomsen tweetede:
»Stort set alle socialdemokrater - ud over den daværende regeringsleder - har et langt mere ædrueligt syn på valgperioden og regeringstabet.«
Også Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen har rystet på hovedet over beskyldningerne og nu føjer Henrik Sass Larsen sig altså til rækken af socialdemokrater, der ikke kan genkende Helle Thorning-Schmidts udlægning af begivenhederne.
Det var Henrik Sass Larsen, der i 2005 besluttede at HelleThorning-Schmidt skulle stille op mod Frank Jensen og banede ejen for hendes formandsskab. Det var ham, der skabte en politisk alliance med SF, byggede bro internt i S-gruppen, og sørgede for opbakning til Thorning frem til hun vandt valget i 2011, og det var ham, der chefforhandler for S under regeringsforhandlingerne i Det Sorte Tårn. Først senere arbejdede han for, at Mette Frederiksen skulle blive næste formand. Alt tyder på, at man simpelthen ikke kan være formand for Socialdemokratiet, hvis man ikke har Sass til at styre gruppen og som en central politikudvikler.
