Pludselig får hun al opmærksomheden. Både VKO og og S-SF venter spændt på hendes næste træk. Navnet er Vestager. Margrethe Vestager.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Både VKO og S-SF troede faktisk, de vidste, hvor de havde hende.

S og SF har indstillet sig på at tage de Radikale med i en regering og give dem tre ministerposter, og så satser de i øvrigt på, at Helle Thorning, Villy Søvndal og topøkonomerne fra S og SF bestemmer det meste.

Og VKO regnede med, at de kunne male de Radikale op i et hjørne, og bruge dem til at udstille uenigheden i rød blok – noget, man måske ligfrem kunne bruge til at vinde et valg.

Radikal yndlingsrolle

Men nu er det lykkedes de Radikale for det første at bide sig fast i forhandlingsbordet hos Claus Hjort Frederiksen – samt skræmme S og SF med en udmelding om, at de måske ligefrem ville kunne vælte en rød regering på spørgsmålet om efterlønnen.

Men de Radikale føler sig slet ikke malet op i en krog. Og sandheden er måske også snarere, at de har en mulighed for at kæmpe sig tilbage til den position, de havde før 2001, hvor deres mandater var afgørende i midten af dansk politik. Og de kunne lave forlig til begge sider i stedet for at sidde i udkanten af beslutningerne og se passivt til.

- Ja, vi har det virkelig godt med den rolle, vi har nu. Vi er på den grønne gren. Vi har mulighed for igen at være et afgørende midterparti, siger den radikale næstformand Morten Østergaard.

Men skal I ikke kæmpe for afskaffelsen af efterlønnen – selv om det slår revner i jeres røde samarbejde?

- Jo, men det gør vi også. Men der er jo ikke flertal for det.

Er det rigtigt, at I vil vælte en rød regering på det?

Ministerbilerne kommer i anden række


- Nej, det er nok lidt overdrevet. Men alt det kommer jo også an på, hvordan mandaterne fordeler sig efter et valg. Folk fremlægger det som om, det er afgørende for os at komme til at køre i ministerbil. Det er det ikke. Det vigtigste for os er at få gennemført så meget som muligt af vores politik, siger Morten Østergaard.

Dermed har han og Vestager fundet det perfekte svar på problemet. Der er ikke flertal for at afskaffe efterlønnen, når DF ikke vil være med.

Og en aftale med både DF og R er næppe sandsynlig. Derfor kan de Radikale kæmpe lige så hårdt de vil for at fjerne efterlønnen uden at de bliver tvunget ud i at bryde med S og SF. Og de slipper også for at rage uklar med deres bagland.

For øvrigt er det radikale bagland mere borgerligt sindet, mens de radikale vælgere er mere til rød blok, og det er også en balance, Vestager må forholde sig til. Men under alle omstændigheder var hun dagens mest omtalte politiker. De Radikale har også nydt en pæn fremgang i meningsmålingerne siden S og SF bakkede op om pointsystemet for udlændinge. Vestager er tilbage i det politiske spotlight.