Coronatest er stadig en guldrandet milliardforretning for en række private firmaer.
For selvom de sidste coronarestriktioner i Danmark nu er røget, har staten stadig ikke smækket pengekassen i over for de private udbydere af hurtigtest, der under pandemien har hevet milliarder hjem.
Flere forskere sætter derfor nu kraftigt spørgsmålstegn ved, hvorfor staten stadig hver eneste dag betaler de private firmaer for at udbyde kviktest i alle landets 98 kommuner.
Testkapaciteten er lige nu på 200.000 hurtigtest om dagen. Staten betaler mellem 100 og 200 kroner pr. test.
I 2021 betalte staten i alt 6,6 milliarder kroner for kviktest – og regnskabet er endnu ikke gjort helt op.
»Hvis der er en god forklaring på, at man ikke har stoppet det her endnu, kender jeg den ikke,« siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet og medlem af den faglige referencegruppe, der rådgiver regeringen om corona.
»Test er ekstremt dyrt for samfundet. Derfor skal det være proportionalt. Man skal være sikker på, man får noget for pengene. Det er svært at se, at man gør det lige nu,« siger Jes Søgaard.
Peter Kamp Busk, lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet, er enig med Jes Søgaard i, at det er svært at den sundhedsfaglige begrundelse for at blive ved med at have et stort testsystem.
»Jeg kan ikke se se nogen idé med det. Det kan selvfølgelig give mening med test til folk, der skal ud og rejse eller besøge særligt sårbare på et plejehjem, men at have dyre testcentre giver ikke mening,« siger Peter Kamp Busk.
Statens Serum Instituts Tyra Grove Krause fortalte på et pressemøde i forrige uge, at det stadig gav mening at tilbyde coronatest til alle danskere for at kunne overvåge epidemien.
Det argument giver Peter Kamp Busk ikke meget for.
»Der er så udbredt samfundssmitte, at det ikke er muligt. Det virker som en meget akademisk interesse i epidemien fra forskerne på SSI. Som forsker i genetik og virus forstår jeg det godt. Som skatteborger vil jeg sige, at det burde stoppes nu.«
Dagen før alle coronarestriktioner i Danmark var fortid, viste en måling, at næsten en tredjedel af danskere ikke var trygge ved at restriktionerne bortfaldt.
Her skal vi måske finde en del af forklaringen på, at testcentrene ikke blev fortid samtidig med mundbindet og coronapasset, lyder det fra Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE.
»Nu har man sat folk fri. Samtidig kan man se, der er en betydelig del af danskerne, der stadig er bekymrede for corona. For dem giver muligheden for at blive testet tryghed,« siger Jakob Kjeldberg, der ikke vil underkende, at der også kan være en værdi i dét.
»Men spørger du mig som sundhedsøkonom, giver det her stadig mindre mening. Man køber tryghed meget dyrt lige nu. Nu hvor corona ikke er en samfundskritisk sygdom længere, burde man stoppe med at teste for den på den måde,« siger Jakob Kjellberg.
B.T. har bedt sundhedsminister Magnus Heunicke om en kommentar.
Sundhedsministeriet skriver i en mail, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet nogen beslutning om at skære yderligere ned på testkapaciteten, men at det i »den nuværende situation er nærliggende at overveje, om der kan nedskaleres yderligere og om indsatsen i højere grad kan overgå til selvtest«.
Del:
