Politikernes eksklusive pensionsvilkår »skaber politikerlede« og »er ikke i orden«.
Sådan lød det fra Socialdemokratiet i valgkampen. Nu foreslår SF igen at skære i pensionerne med et forslag, B.T. kunne fortælle om lørdag.
Og svaret fra regeringspartierne er larmende.
Larmende i sin stilhed vel at mærke.
I dag kan politikere på kort tid optjene retten til livslang pension.
Den højeste pension kan man få efter 20 år i Folketinget, og den er på over 32.000 om måneden for forhenværende medlemmer.
Er man derudover minister, får man ministerpension oven i hatten. Den stiger også løbende og er størst efter otte års ministertid.
Lars Løkke Rasmussen har eksempelvis optjent retten til en livslang pension på over 53.000 kroner hver måned efter pensionsalderen, fordi han har siddet i Folketinget i mere end 20 år og har otte år på bagen som minister.
Se en liste over politikernes pensioner her.
I 2019 var Socialdemokratiet helt klar til at gøre noget ved pensionerne:
»Vi skal have kigget på det her, og vi skal have bragt balance i det,« sagde Socialdemokratiets daværende gruppeformand, Flemming Møller Mortensen.
Han indkaldte til forhandlinger, men de gik i hårdknude.
Igen i valgkampen sagde partiets Pernille Rosenkrantz-Theil til DR, at Socialdemokratiet var 'indstillet' på at skære i pensionerne.
Der har tidligere været en såkaldt vederlagskommission, som groft sagt foreslog at skære i politikernes pensioner og eftervederlag, men til gengæld hælde pengene i politikernes lønningspose.
De meget markante lønstigninger, det ville medføre, ville en del af politikerne ikke gå med til.
Og det vil Socialdemokratiet fortsat ikke, sagde Rosenkrantz-Theil i valgkampen.
Netop det prøver SF at tage højde for i et nyt beslutningsforslag.
Her foreslår partiet nemlig, at der skal skæres 10-20 millioner i den samlede økonomiske ramme.
Så hvad siger Socialdemokratiet til det?
Ingenting. Gruppeformand Leif Lahn (S) er ikke vendt tilbage på B.T.s henvendelser. Og svaret fra partiet til B.T. er: Ingen kommentarer.
Hvad så med Moderaterne?
Her er meldingen fra gruppeformand Henrik Fransen, at Moderaterne ikke stiller op til interview, fordi partiet »simpelthen« ikke har taget stilling til det endnu.
Og Venstre?
Også Venstre har tidligere været klar til at gøre op med pensionerne.
Venstres tidligere gruppenæstformand Karsten Lauritzen sagde i 2019 til DR, at pensionerne er »et levn fra fortiden«, som han havde svært ved at forklare det rimelige i.
I valgkampen var meldingen fra Venstre, at ordningen skal laves om. Der var bare én uenighed.
Gruppeformand Thomas Danielsen slog nemlig fast, at Venstre er 'indstillet' på at følge vederlagskommissionens anbefalinger om at hæve lønningerne nogenlunde tilsvarende med det, som man skærer på pensionerne.
Altså de anbefalinger, som Socialdemokratiet ikke vil følge.
Tilbage står, at både Socialdemokratiet og Venstre vil gøre op med ordningen. Men hvordan, det har de endnu ikke kunnet blive enige om.
Og hverken Venstre eller gruppeformand Thomas Danielsen er vendt tilbage på B.T.s henvendelser.
Nu forsøger SF at presse på for en ny undersøgelseskommission, der skal ændre pensionerne, og som sagtens kan betyde lønstigninger.
Der skal bare skæres i den samlede pengepose, så lønstigninger ikke bliver 'uforholdsmæssigt store', som det lyder i forslaget.
Og det møder opbakning fra en række andre oppositionspartier.
I Enhedslisten siger gruppeformand Peder Hvelplund, at Enhedslisten er med på »hvad som helst«, der gør vilkårene mere sammenlignelige med danskernes.
Enhedslisten så dog helst, at politikernes løn ikke skulle hæves overhovedet. Samme melding lyder fra DF-formand Morten Messerschmidt, der »meget gerne« vil normalisere politikernes vilkår.
I Alternativet siger politisk ordfører Torsten Gejl, at Alternativet er »åbne over for« at se på lønpakken.
Partiet har dog ikke lagt sig fast på, om det skal være den 'gamle' model, eller om der skal skæres i den samlede lønramme.
Torsten Gejl vil ikke udelukke en kommission, som SF foreslår.
»Bare vi kan finde en mekanisme, der gør, at den ikke bryder sammen igen. Jeg synes, det er flovt, at den sidste kommission løb ud i sandet. Så vi skal finde en måde, hvor vi ikke bruger skatteydernes penge unødigt på endnu en kommission, der så ikke bliver til noget,« siger Torsten Gejl til B.T.
Samme bekymring har Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.
Han vil for alt i verden undgå en kommission, der ender som en »langsommelig syltekrukke«. Men han slår også fast, at Nye Borgelige er meget åbne for at diskutere »en normalisering« af politikeres vilkår, som SF lægger op til.
Hos Radikale er der for nuværende ikke nogen, der stiller op til interview. Partiet melder, at det fortsat mener, der skal gøres noget ved pensionerne.
Det er dog ikke klart, om De Radikale mener, at den samlede økonomi skal forblive den samme, eller om der skal skæres i midlerne, som SF foreslår.
Hos Liberal Alliance er meldingen fra gruppeformand Ole Birk Olesen, at Liberal Alliance »meget gerne« vil skrue ned for pensionerne. Men kun, hvis vederlaget til politikerne stiger.
LA er imod at skære i den samlede økonomiske pakke, men vil gerne være med til at følge den tidligere vederlagskommissions anbefalinger. Altså det samme, som Venstre sagde før valget.
Hos De Konservative har gruppeformand Mai Mercado været meget aktiv i debatten og forhandlingerne om en ændring af pensionsforholdene.
Hun ærgrer sig over, at partierne sprang fra den aftale, de helt tilbage i 2016 havde om at vedtage vederlagskommissionens anbefalinger.
»Hvis ikke SF og de andre var sprunget fra, havde vi jo haft en aftale i dag,« påpeger hun.
Mai Mercado mener ikke, at tiden lige nu er til at give folketingsmedlemmerne en »dårligere pakke, end man har i dag«, fordi folkestyret er under pres.
Eksempelvis blev flere politikere sidste år sygemeldt med stress, påpeger hun. Partiet er dog villige til at se på både barsel og andre goder for politikere og er »åbne« for at diskutere SFs forslag.
Hos Danmarksdemokraterne er formand Inger Støjberg én af dem, der står til den allerhøjeste pension af politikerne.
Inger Støjberg ligger i top-10 over politikere, der har siddet længst i Folketinget. Hun har med over 20 år på tinge optjent den maksimale sats på over 32.000 kroner om måneden i livslang ydelse.
Hun har derudover været minister i over seks år. Det giver en pension på 20.087 kroner i måneden.
Sammenlagt har Inger Støjberg optjent 52.423 kroner om måneden fra pensionsalderen og resten af sit liv.
Danmarksdemokraterne har endnu ikke diskuteret SFs forslag på et gruppemøde, men gruppeformand Peter Skaarup skriver i en skriftlig kommentar:
»Vi er umiddelbart positive over for SFs forslag. Vi er enige med SF i, at politikernes pensioner er for lukrative, og det vil vi gerne være med til at gøre noget ved.«
