Allan Retoft har været soldat, siden han var 18. Men han har også været nødt til at være alt muligt andet. Hjemmehjælper. Handicaphjælper. Hotelmedarbejder.
For gennem sin karriere i Forsvaret har hans løn været så lav, at han har måttet tage flere jobs for at få råd til at være soldat.
»At man som 35-årig har svært ved at lave en opsparing er pinligt. Jeg har været nødt til at få andre jobs for at få hverdagen til at hænge sammen,« fortæller 35-årige Allan Retoft til B.T.
Allan Retoft er blot en af mange soldater, der råber på mere i løn. Men hvor statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag åbnede op for løndiskussionen, har Troels Lund tidligere svaret B.T. soleklart:
»Med den aftale, vi lægger op til at lave, lægger vi ikke op til at give soldaterne mere i løn.«
Det er noget, som Allan Retoft stiller sig uforstående overfor. For gang på gang føler han, at soldaterne bliver glemt, selvom politikerne varsler store investeringer i Forsvaret.
»Jeg synes, at det er usympatisk og naivt, at man som minister, der tjener min årsløn på en måned, kan gå ud og sige, at vi ønsker os bedre arbejdsvilkår og ikke mere i løn. Jeg ved ikke, hvor han har den information fra,« siger han.
Allan Retoft får selv udbetalt omkring 17.000 kroner om måneden som overkonstabel.
Efter 17 års karriere i Forsvaret er han kun steget et par tusinde kroner i løn, og det er inklusive et personligt tillæg, som han har forhandlet sig frem til.
Han fortæller, at han af den grund har haft flere forskellige jobs ved siden af sit arbejde på kasernen i Fredericia – i hjemmeplejen, på et bosted og for nylig også på et hotel.
»Det har været ufattelig svært for mig at lave en opsparing med min løn som soldat. Jeg lever ikke dyrt, men jeg har forsikringer, en bil, en lejlighed og en datter, som jeg betaler børnepenge til,« siger han.
Derfor har der heller ikke været råd til sommerferierejser eller de store julegaver, som Allan Retoft ellers gerne vil forkæle sin datter med.
»Når alt er betalt den 1., står jeg tilbage med 4000 kroner, der skal række til resten af måneden.«
Når lønnen ifølge dig selv er så dårlig, at du har måttet tage andre job ved siden af, hvorfor gider du så blive ved med at arbejde i Forsvaret?
»Selvom Forsvaret ikke er en økonomisk guldgrube - som det heller ikke skal være - så er arbejdet ufattelig givende. Kollegerne gør alting værd, men jeg havde håbet, at de økonomiske rammer ville følge med,« siger Allan Retoft.
Efter Allan Retoft fik sin datter for tre år siden, valgte han at droppe jobsne ved siden af Forsvaret for at prioritere hende. Men han er endnu engang på jagt efter et bijob, så han kan få et større råderum.
Bliver det ikke bedre, kan han se sig nødsaget til at forlade Forsvaret.
»Der er ingen tvivl om, at hvis jeg skal kigge tre år frem i tiden, og vi ikke får mere i løn, så bliver jeg nødt til at finde et andet arbejde,« slår han fast.
B.T. har forelagt Allan Retofts kritik for forsvarsminister Troels Lund Poulsen, der i et skriftligt svar understreger, at regeringen vil overveje løn og arbejdsvilkår for soldater.
Han peger på, at partierne bag forsvarsforliget i 2024 blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der blandt andet skal se på lønniveauerne i Forsvaret.
»Når den er færdig, skal vi vende resultatet politisk. Løn er dog et overenskomstspørgsmål, hvilket skal respekteres, og jeg forventer fortsat ikke, at Forsvaret bliver lønførende,« oplyser ministeren og tilføjer:
»Det, jeg også hører, når jeg taler med Forsvarets ansatte på besøg på tjenestesteder rundt i landet, er et stort ønske om bedre arbejdsvilkår og bedre fysiske rammer til at udføre deres arbejde.«
Troels Lund Poulsen påpeger, at der er afsat 70 milliarder fra årene 2027 til 2033 til at håndtere nye anskaffelser, personel og bygninger som en del af opbygningen af kampkraft i Forsvaret.