Der er formentlig stor boliglykke hos formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh.

Han har nemlig lagt 8,5 millioner for en lejlighed på 120 kvadratmeter i det mondæne Charlottenlund.

Det skriver Se og Hør med henvisning til oplysninger fra Tinglysningen.

Ifølge mediet var lejligheden udbudt til 8,95 millioner, men endte altså med et nedslag på næsten en halv million.

Dermed er der altså udsigter til rolige boligforhold for partiformanden, der tilbage i 2022 havnede i fedtefadet, da det kom frem, at han i en årrække uberettiget modtog tilskud til dobbelt husførelse og en lejlighed stillet til rådighed af Folketinget.

Sagen endte med, at Alex Vanopslagh betalte hele tilskuddet tilbage, og opsagde sin folketingsbolig.