Alex Vanopslagh er blevet ramt af alvorlig stress.

Det skriver han på Facebook.

Han fortæller, at han har døjet med alvorligt stress i seks måneder og har derfor valgt at skrue ned for arbejdsbyrden.

Til dagligt er Alex Vanopslagh politisk leder i Liberal Alliance, og han meddeler, at han stadig vil være politisk aktiv og dermed ikke går på sygeorlov.

'Jeg blev for cirka et halvt år siden ramt af alvorlig stress. Også i en grad at det kalder på handling. Jeg har været overrasket over, hvor indgribende stress kan være', skriver han i opslaget og fortsætter:

'Og jeg er stadig i en proces, hvor jeg skal finde vejen tilbage til en mere stabil og bæredygtig topform. Det står klart for mig, at jeg har behov for at se ind i en restitutionsperiode, hvor jeg har noget ro til at komme mig.'

Efter sit opslag er han blevet mødt af flere 'God bedring hilsner' af sine politiske kollegaer.

Heriblandt DFs Peter Skaarup, Alternativet og Enhedslistens Pelle Dragsted har ønsket ham god bedring på Twitter.

Alex Vanopslagh har været politisk leder i Liberal Alliance siden 2019.

I sit opslag frabeder han sig interviews fra journalister.