Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Jyllands-Postens ledelse gjorde det eneste rigtige ved at holde fast i ytringsfriheden og de demokratiske frihedsprincipper, da Muhammedkrisen og presset mod Danmark var på sit højeste i begyndelsen af 2006.Det siger den tidligere islamistiske imam Ahmed Akkari, som indtog en central plads i en lille kreds af imamer, der skabte den internationale krise på baggrund af Jyllands-Postens trykning af 12 satiretegninger af islams profet Muhammed d. 30. september 2005.

I bogen ’Min afsked med islamismen’, som udkommer på tirsdag, afslører Akkari som den første, hvad der skete bag islamisternes linjer under krisen. I den forbindelse går han i rette med flere iagttagere, der hidtil har hævdet, at hele krisen kunne være forhindret med mindre indrømmelser. Bl.a. retter han i bogen en skarp kritik mod den daværende udenrigsminister Per Stig Møller, som for nylig udtalte i en tv-dokumentar, at Anders Fogh Rasmussen ikke burde have afvist ambassadører fra en række muslimske lande, som ønskede et møde og krævede, at Jyllands-Posten blev straffet for trykningen af tegningerne.

- Det er naivt at tro, at krisen bare var blevet lagt ned, hvis Anders Fogh eller en anden fra regeringen havde taget imod ambassadørerne. For faktum er, at både ambassadørerne og arbejdsgruppen (kreds af repræsentanter for de islamistiske foreninger, der stod bag Muhammedkrisen, red) ønskede krisen. Vi ville bruge den til at straffe Danmark for sin behandling af muslimer og presse bedre vilkår for islam igennem, og ambassadørerne brugte den til at markedsføre sig selv som beskyttere af profeten og troen i hjemlandene. Det havde især Egyptens regime brændende brug for i forbindelse med et kommende valg, siger Ahmed Akkari.

Ifølge den tidligere imam ville et møde mellem regeringen og ambassadørerne med sikkerhed blot have udløst nye krav.

- Ambassadørerne var veluddannede mennesker, og både de og vi vidste selvfølgelig udmærket, at statsministeren i Danmark ikke kan straffe en avis for at bringe nogle tegninger. Det var præcis derfor, de bad om lige netop det. Hele ideen var, at der skulle komme en afvisning, fordi den kunne bruges til at puste liv i krisen, som alle havde et skjult formål med. Så jeg kan sige med stor sikkerhed, at hvis statsministeren havde sagt ja til mødet, ville der bare være blevet fremsat nye og strengere krav, indtil man havde fået det ønskede nej, siger Ahmed Akkari.

Ifølge ham kunne heller ikke Jyllands-Posten have gjort noget for at standse udviklingen, da tegningerne først var trykt og beslutningen om at indlede en international konflikt var truffet af ham selv og en gruppe andre ledende danske islamister. På overfladen krævede gruppen blot en undskyldning for trykningen. Kom den, ville konflikten blive indstillet, lød løftet. Men var kravet blevet imødekommet, var flere blot kommet til: 

- Havde avisen eller regeringen vist bare den mindste åbning for vores totalitære tanker og principper, havde det krævet en lampeånd med magiske kræfter at lukke det hul igen, siger Ahmed Akkari.

 Læs meget mere i BT lørdag og søndag