En ny trepartsaftale skal sikre, at flere unge får en praktikplads, når de tager en erhvervsuddannelse.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har natten til lørdag indgået en trepartsaftale, der skal sikre flere praktikpladser til elever på erhvervsuddannelser.
Det glæder Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som har indgået aftalen sammen med regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL).
- Alt for mange unge har måttet opgive deres erhvervsuddannelse, fordi de ikke har kunnet finde en læreplads.
- Det har været et gigantisk spild af ressourcer og talent, som jeg håber, vi nu bliver kvit, siger FH-formand Lizette Risgaard i en pressemeddelelse.
Erhvervsuddannelserne vil ifølge aftalen modtage 500 millioner kroner årligt fra næste år.
Pengene kommer fra arbejdsgiverne via midler fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Pengene skal være med til at finansiere, at langt flere unge end i dag kan få en læreplads.
Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har det i mange år været et problem at skaffe lærepladser nok på erhvervsuddannelserne.
Det er ikke blevet lettere af, at elever i 16-17-årsalderen oftest selv har skullet stå for at skaffe dem.
Med lørdagens aftale skal erhvervsskolerne påtage sig et langt større ansvar for at skaffe praktikpladser til de unge.
- Det handler om vores samfund. Der skal være faglært arbejdskraft nok i fremtiden. Derfor er det flyt af ansvaret utrolig vigtigt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Ritzau.
Hvert år bliver der indgået omkring 43.000 uddannelsesaftaler mellem elever og virksomheder. Det er stadig planen, at så mange aftaler som muligt skal laves direkte på den måde.
Men da kun knap halvdelen af de unge på uddannelserne har en læreplads ved afslutningen af grundforløbet, har man oplevet et stort frafald på uddannelserne. Lørdagens aftale sætter et mål om at nå op på praktikpladser til 80 procent af eleverne.
- Den målsætning er til for, at eleverne trygt kan starte på en erhvervsuddannelse og vide, at man faktisk også kommer til at afslutte sin uddannelse, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening er administrerende direktør Jacob Holbraad blandt andet tilfreds med, at virksomhederne med aftalen får en større lønrefusion for deres lærlinge end tidligere.
- Det betyder, at virksomhederne får lettet nogle af lønudgifterne ved at have en elev, når eleven er på skole.
- Dermed gør man det mere attraktivt for virksomheder at ansætte elever og lærlinge, som vi ved, at vi får brug for i fremtiden, siger han.
/ritzau/
