Der er nu indgået en politisk aftale om de danske tolke og samarbejdspartnere i Afghanistan.
I alt bliver 45 afghanske nuværende ansatte taget til Danmark sammen med deres familier. Herudover bliver to eller tre tidligere ansatte også taget til Danmark.
B.T. erfarer, at der er tale om cirka fem personer pr. familie, og at tallet således ender på 235 personer i alt.
Der er ikke indgået en aftale om personer, som har arbejdet for blandt andet danske journalister og civile udviklingsprojekter. De personer kan som udgangspunkt også være truet af Taleban, men er altså ikke en del aftalen endnu.
Partierne er dog enige om, at den del af sagen skal afgøres senere. Man vil blandt andet kigge på, hvad andre lande gør.
De personer, som tages til Danmark i løbet af den næste tid i forbindelse med den nye aftale, vil kortvarigt få tildelt et særligt opholdsgrundlag. Herefter bliver der fremsat en særlov ved Folketingets åbning om aftalen.
De danske politikere anført af udenrigsminister Jeppe Kofod kunne præsentere aftalen lidt over 21 onsdag aften, hvor B.T. dog havde erfaret aftalens indhold allerede.
»Vi har en særlig forpligtigelse til at hjælpe de personer, som har hjulpet Danmark,« sagde Kofod til pressen.
Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, var glad for aftalen.
»Vi har lavet en aftale, hvor vi lever op til vores moralske ansvar,« sagde han og fortsatte:
»Vi sender også det klare signal til alle, at hvis man hjælper danske soldater og Danmark, så er vi klar til at hjælpe også, når det brænder på,« sagde han.
SFs politiske ordfører, Karsten Hønge, sagde, at det er godt, at Danmark reagerer i denne sag.
»Vi mangler stadig personer, som har hjulpet danske journalister og civile projekter. Det er personer, som måske ikke direkte har været ansat af Danmark, men alligevel har spillet en stor rolle for Danmark,« sagde han.
Aftalen lyder på, at man evakuerer personer, som har arbejdet for Danmark indenfor de seneste to år. Det var Venstre, De Konservative og Socialdemokratiets udgangspunkt, hvor en række andre partier længere ude på venstrefløjen – herunder blandt andre Enhedslisten og SF – ønskede, at man gik fem år tilbage.
Det haster med at få de konkrete personer evakueret, da USA helt forlader Afghanistan 31. august, hvorefter Danmarks mulighed for at agere i området vil være nærmest ikke-eksisterende.
De personer, der tages til Danmark, får et foreløbigt visum på to år. Herefter skal de som udgangspunkt vende hjem til Afghanistan, medmindre det vil være til fare for deres liv. I så tilfælde bliver de betragtet som flygtninge, der har behov for politisk asyl.
I forbindelse med sin tilstedeværelse i Afghanistan har Danmark gennem årene haft adskillige afghanske ansatte. Herunder blandt andet tolke, der har hjulpet soldater og embedsmænd med at kommunikere med lokalbefolkningen.
Mange af de personer er nu sandsynligvis i fare for at blive forfulgt af Taleban, netop fordi de har arbejdet for Danmark og andre vestlige lande.
Afghanistan går en usikker tid i møde, efter amerikanerne har forladt landet. Taleban får i højere grad frit spil i det krigshærgede land og har i den seneste tid gjort talrige militære fremstød adskillige steder i landet.
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige står udenfor aftalen.
