Helle Thorning har ikke kun sjusket med oplysningerne om sin mands ophold i Danmark overfor Justitsministeriet.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt har ikke kun givet fejlagtige oplysninger om sin mands ophold i Danmark til Justitsministeriet, men også til pressen og dermed vælgerne. I ansøgningen til Justitsministeriets civilkontor 14. oktober 2009 skriver Thorning, at hendes britiske mand Stephen Kinnock er i Danmark fra fredag til mandag hele året.

Det er i strid med, at Stephen Kinnock i sin selvangivelse til Skat oplyser, at det kun er 33 weekender i 2009.

- De oplysninger, der i efteråret 2009 blev sendt til Justitsministeriet vedr. min mands tilskødning af vores ejendom, har vist sig ikke at være præcise. Det var en sløset fejl, som jeg naturligvis beklager, sagde hun dengang i en pressemeddelelse.

B. T. kan i dag dokumentere, at partiformanden og hendes mand Stephen Kinnock har gentaget den såkaldte 'sløsede fejl' i samlet fem interview siden 2006, hvor enten Helle Thorning-Schmidt eller Stephen Kinnock fortæller, at han er hjemme hos familien på Østerbro hver weekend.

I et interview med Nordjyske Stiftstidende den 10. januar 2010 gentager Helle Thorning-Schmidt endda fuldkommen, hvad hun nu kalder for en »sløset fejl«. »Det kræver planlægning, men man skal også huske, at min mand kommer hjem og er der tre nætter hver uge,« sagde Helle Thorning-Schmidt til avisen.

Det vil således sige, at Thorning giver samme oplysninger som til Justitsministeriet om, at manden er hjemme fra fredag til mandag. Ifølge Venstres politiske ordfører Peter Christensen, siger Helle Thorning-Schmidt enten, hvad der passer bedst til lejligheden, eller også har hun løjet overfor Skat.

- Nu er der altså en række gange, hvor hun har givet ukorrekte oplysninger. Jeg er derhenne, hvor jeg hælder til, at det er mere fusk end sjusk, siger han.

Det kan få stor skattemæssig betydning, hvis Stephen Kinnock er hjemme tre nætter i alle weekender plus eventuel ferie i forhold til, hvis det kun er 33 weekender. Rent skatteteknisk, tæller man fra fredag eftermiddag til mandag morgen som fire dage, det vil sige, at han kommer over de 180 dage om året, der gør, at han skal lægge skattepengene i Danmark.

Parrets egen revisor Frode Holm sagde i går til B. T., at Kinnock er skattepligtig i både Danmark og Schweiz, men fordi han kun er i Danmark 33 weekender om året, kan han nøjes med at betale den lave schweiziske skat. Alligevel betaler han nu skat i begge lande.

B. T. ville gerne spørge Helle Thorning-Schmidt, om disse interview også er sløsede fejl, men hun svarede ikke på avisens henvendelse.

FAKTA: FLERE 'SLØSEDE FEJL'

- Når han (Stephen Kinnock, red) kommer hjem torsdag aften eller fredag eftermiddag, er det ham der tager over i huset - laver mad, vasker tøj og kører børnene til aktiviteter, hvis de skal det .

INTERVIEW MED HELLE THORNING I UGEBLADET FEMINA 28. APRIL 2010

- Man skal også huske på, at min mand kommer hjem og er der tre nætter hver uge.

HELLE THORNINGSCHMIDT I NORDJYSKE DEN 10. JANUAR 2010

- I dag arbejder Stephen for World Economic Forum, hvor han flyver til om mandagen og er til fredag. Nogle uger hopper han allerede på flyet hjem til familien om torsdagen for at få mere tid med familien

INTERVIEW MED HELLE THORNING-SCHMIDT I B. T. 27. SEPTEMBER 2009

- Jeg er et kendt ansigt i Super Best på Østerbrogade, hvor Camilla ( yngste datter red.) og jeg handler ind hver weekend

STEPHEN KINNOCK I POLITIKEN DEN 14. JULI 2009

Da Helle vælger at stille op til formandsposten, støtter han ( Stephen Kinnock red.) hende med ordene:

- Det er en ære at tjene sit parti, og det er en ære at tjene sit land, hvis du kan komme til det. Siden har tilfældet villet det sådan, at Stephen har fået job i Skt. Petersborg i Rusland, hvor han er fire dage om ugen og hjemme på lang weekend

UDDRAG FRA GUNILLA ROJERS BOG 'BOGENS DRONNINGER' FRA 2006.