Udenrigsministeriet i Danmark samarbejder med en palæstinensisk organisation, der op til angrebet mod Israel den 7. oktober polititrænede folk fra terrorgruppen Hamas.

Samarbejdet har blandt andet bestået i støtte til organisationen på mere end 80 millioner danske skattekroner.

Her ses en forevigelse, delt af ICHR selv, af endnu et færddiggjort kursus med træning af Hamas-politifolk fra oktober 2022.
Her ses en forevigelse, delt af ICHR selv, af endnu et færddiggjort kursus med træning af Hamas-politifolk fra oktober 2022. ICHR's Facebookside.

Det kan B.T. i dag afsløre på baggrund af en aktindsigt og svar fra det danske udenrigsministerium.

Den palæstinensiske organisation med bånd til terrorgruppen Hamas går under navnet Independent Commission for Human Rights (ICHR, red).

Organisationen har blandt andet afholdt menneskerettighedskurser og i den forbindelse udstedt diplomer til politifolk fra terrorgruppen Hamas.

Tre gange i løbet af 2022, fremgår det af ICHRs Facebookside, gav organisationen Hamas-betjente kurser i »(..) beskyttelsen af retsstatsprincippet og menneskerettighederne.«

Blot et år efter - i 2023 - udførte terrorgruppen det, der bliver kaldt det, der bliver kaldt det største angreb mod jøder siden Anden Verdenskrig.

Udenrigsministeriet skriver til B.T., at ICHR i dag oplyser, at man »ikke har gennemført polititræning i Gaza efter Hamas’ terror angreb mod Israel den 7. oktober 2023.«

Til B.T. oplyser Udenrigsministeriet desuden, at man »er ved at undersøge sagen nærmere.«

Afsløringerne vækker opsigt hos terrorforsker Magnus Ranstorp.

Terroreksperten Magnus Ranstorp reagerer på B.T.s afsløring.
Terroreksperten Magnus Ranstorp reagerer på B.T.s afsløring. Niels Ahlmann Olesen/Berlingske

»Det er svært at se, hvad den danske borger får ud af at udenrigsministeriet samarbejder med og sender skattekroner til denne organisation,« siger Ranstorp til B.T.

»Forsøget på at undervise Hamas-politistyrker i Gaza er en facade. Alle ved, hvor mange brud på menneskerettigheder Hamas begår, og man kan ikke forvente, at Hamas lytter til, hvad de siger,« vurderer Ranstorp og fortsætter: 

»Derfor er de billeder, vi ser, hvor man står smilende side om side også et godt eksempel på, at man er alt for tæt på Hamas.«

Organisationens relation til Hamas strækker sig videre end kurser.

Billede fra konferencen i 2021. Fra højre til venstre ses Bahjat al-Helou - koordinator for ICHRs kontor i Gaza, Kayed al-Ghoul fra PFLP , Khader Habib fra Islamisk Jihad. Anden til højre i billedet er Khalil Al-Haya, topfigur i Hamas.
Billede fra konferencen i 2021. Fra højre til venstre ses Bahjat al-Helou - koordinator for ICHRs kontor i Gaza, Kayed al-Ghoul fra PFLP , Khader Habib fra Islamisk Jihad. Anden til højre i billedet er Khalil Al-Haya, topfigur i Hamas. Skærmbillede fra hjemmesiden for 'Palestinian Non-Governmental Organizations Network' (PNGO).

I 2021 var ICHR vært for en konference med repræsentanter fra palæstinensiske terrorgrupper til en paneldebat. 

Disse omfattede blandt andre topfigurer i Hamas og PFLP samt en repræsentant fra Islamisk Jihad. 

Konferencen var en form for solidaritetskampagne for palæstinensiske fanger i israelske fængsler.

Terrorforsker Magnus Ranstorp kalder det for »et meget problematisk signal at sende som menneskerettighedsorganisation, at man sidder side om side med terrorgrupper.«

Opbakningen til terrorgruppen Hamas var også at finde hos Isaam Younis, der var leder af ICHR frem til 2021 - på et tidspunkt hvor organisationen også fik dansk støtte.

Younis talte blandet andet for Hamas' »ret til at regere.« og har desuden givet udtryk for, at terrorgruppen Hamas' »eksistens bidrager til alles interesse.«

Og nuværende bestyrelsesmedlem Shawqi Issa har lavet en række opslag på Facebook, hvori han skriver, at løsningen på Israel-Palæstina konflikten er »at besejre den racistiske, zionistiske bevægelse.«

Efter angrebet mod Israel den 7. oktober har han desuden problematiseret, at folk, der i virkeligheden er »palæstinensiske frihedskæmpere bliver kaldt for terrorister.«

»At organisationens leder frem til 2021, har vist så åbenlys støtte til Hamas, viser at de ikke kan kategoriseres som uafhængige,« vurderer ekspert Magnus Ranstorp.

»Faktisk støttede organisationen, under Younis' ledelse, Hamas’ styre via systematisk brug af frygt og undertrykkelse,« tilføjer Ranstorp.

Det er i en skriftlig kommentar til B.T., at Udenrigsministeriet oplyser, at man »Skiftende regeringer i mere end 20 år har støttet ICHR med samlet set mere end 80 millioner kr.«

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) udtaler følgende i en skriftlig kommentar til B.T.:

»Der må ikke herske nogen tvivl om, at danske midler til Palæstina ikke støtter terror. Udenrigsministeriet er ved at undersøge sagen med henblik på at sikre, at det heller ikke er sket i dette tilfælde.«