Afslører detaljer om 'krævende' Mette F.: 'Det har hun ikke respekt for'
Det bliver ikke lagt fingre imellem, når Mette Frederiksen er din chef, mener Mattias Tesfaye (S).

Det bliver ikke lagt fingre imellem, når Mette Frederiksen er din chef, mener Mattias Tesfaye (S).

Han oplever ofte i politik, at stemningen kan blive »intrigant,« og at man skal være opmærksom på personer, der »taler med to tunger«.
Men når det kommer til statsminister og formand i Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, så er Mattias Tesfaye (S), ALDRIG i tvivl.
Det fortæller børne- og undervisningsministeren i B.T.s Valgbar, da snakken går på, hvordan det egentlig er at arbejde under og helt tæt på landets statsminister.
»Hun har ikke så meget respekt for sjusk, snik-snak og folk, der hopper over, hvor gærdet er lavest,« fortæller Tesfaye til B.T.
Tesfaye har været folketingskandidat for S under hele Mette Frederiksens tid som formand for partiet og minister under hende, siden hun satte sig på statsministerposten tilbage i 2019.
Han fortæller om en statsminister, som er perfektionist, og som forventer sig meget af sine medarbejdere - særligt i forhold til forberedelse og detaljegrad.

»Hun kan godt lide, at folk arbejder hårdt og læser ned i detaljerne og er sådan: 'hvad mener du om det, der står i bilag 4?',« fortæller Tesfaye.
Og så er man ikke i tvivl om, hvor man har hende henne - for Mette Frederiksen lægger aldrig fingre i mellem, mener Mattias Tesfaye.
»Jeg synes, det er frustrerende med chefer, der er utydelige, og hvor man ikke kan læse dem - og tro mig, det er man ikke i tvivl om Mette.«
»Hun er meget eksplicit, og selvom hun ikke siger det, så kan man læse det på hendes ansigt. Hun er meget tydelig,« forklarer den 44-årige minister.
Du kan se hele interviewet med Mattias Tesfaye i 'B.T.s Valgbar' på B.T.s YouTube-kanal lige HER.