Ditte Okman sidder på en guldmine af oplysninger.

Fremtrædende folketingsmedlemmer fra Venstre har mærket angstens sved pible frem i løbet af påsken, mens Facebook-farcen omkring den fratrådte spinmedarbejder Ditte Okman uidviklede sig.

Før hendes trang til at svine politikere og andre til på sin Facebook-profil kammede helt over, havde mange Venstre-folk nemlig betroet sig til Ditte Okman omkring deres privatliv.

Ditte Okman blev sidste efterår ansat i Venstres pressetjeneste med deen opgave at få mindre kendte folketingsmedlemmer og ministre i ugeblade, dameblade og bløde TV-programmer som "Go' Aften Danmark", "Go' morgen Danmark" og "Aftenshowet."

Og denne viden tog Facebook-Ditte med sig, da hun blev enig med sin chef Søs Marie Serup at det nok var bedst, hun sagde op. Og Venstre-folk frygter, at den ustabile Ditte Okman kan finde på at bruge denne viden i en sammenhæng, der ikke har været aftalt.

- Hun sidder jo på en guldmine af oplysninger, siger et gruppemedlem til Ekstra Bladet.

De håber nu, at måden, Ditte Okman har forladt Venstre på, vil betyde, at hun holder igen med sin viden. Men som bekendt kan ingewn forudsige den næste opdatering, når det  gælder Ditte Okman.