Pia Kjærsgaard er færdig som formand for Folketinget. Nu vil hun være værdikriger og være med til at genopfinde Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti har begået strategiske fejl før folketingsvalget.

Og nu hvor tilbagegangen er en realitet, skal partiet i gang med at genopfinde sig selv fra grunden.

Det siger partiets grundlægger og tidligere formand Pia Kjærsgaard i et interview, samme dag som hun har valgt ikke at gå efter en ny periode som Folketingets formand.

Hun sætter sig tilbage i DF-gruppen, som nu kun består af 16 folketingsmedlemmer, hvor den tidligere bestod af 37. Og hvilken rolle vil hun så spille der?

»Jeg skal selvfølgelig være værdikriger igen. Det har jeg jo altid været. Og jeg glæder mig,« siger Pia Kjærsgaard til B.T.

Pia Kjærsgaard ankommer til valgfesten hos DF (Dansk Folkeparti) i Snapstinget på Christiansborg i København under Folketingsvalget 2019, onsdag den 5. juni 2019. Onsdag aften holder alle partier valgfest i København i forbindelse med , at der er folketingsvalg, hvor der skal vælges i alt 179 medlemmer til Folketinget.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Pia Kjærsgaard ankommer til valgfesten hos DF (Dansk Folkeparti) i Snapstinget på Christiansborg i København under Folketingsvalget 2019, onsdag den 5. juni 2019. Onsdag aften holder alle partier valgfest i København i forbindelse med , at der er folketingsvalg, hvor der skal vælges i alt 179 medlemmer til Folketinget.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Skal du til at være en ny indpisker?

»Jeg vil da sige min mening, og det har jeg også gjort hidtil, så vidt jeg har kunnet nå det. Jeg vil være en del af holdet og gøre mit til, at vi kan komme frem igen.«

»Vi skal genopfinde os selv. Det er helt sikkert. Det bliver befriende. Vi står frit i denne periode og kan køre 'Dansk Folkeparti classic'.«

»Det, der foregår mellem Radikale og Socialdemokratiet i forhandlingslokalerne, kan udvikle sig fatalt. Mette Frederiksen bliver nødt til at bøje sig for Morten Østergaard i udlændingepolitikken, hvis hun vil være statsminister. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Og vores vælgere vil komme tilbage, når de ser, hvordan det udvikler sig.«

Når du siger, I skal tilbage til 'DF classic', erkender du så, at I har begået strategiske fejl?

Valgfesten hos DF (Dansk Folkeparti) med Pia Kjærsgaard på Christiansborg i København under Europa-Parlamentsvalget 2019, søndag den 26. maj 2019.. Den første valgstedsmåling halverer Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet. Størst er Socialdemokratiet og Venstre. Konservative ser ud til at klare skærene. Det skriver Ritzau, søndag den 26. maj 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Valgfesten hos DF (Dansk Folkeparti) med Pia Kjærsgaard på Christiansborg i København under Europa-Parlamentsvalget 2019, søndag den 26. maj 2019.. Den første valgstedsmåling halverer Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet. Størst er Socialdemokratiet og Venstre. Konservative ser ud til at klare skærene. Det skriver Ritzau, søndag den 26. maj 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Ja, det gør jeg, og det skal vi have drøftet grundigt. Jeg vil ikke næve bestemte emner, men det er klart, vi har begået fejl, når vi går så meget tilbage. Vi må vende blikket indad og tænke: 'Hvordan kan vi gøre det bedre?'«

»Jeg vil gå meget ind i, hvor mange udlændinge der reelt kommer til landet, og de store problemer vi har med dem, der er her. Der er kriminelle araberdrenge, der terroriserer en hel bydel i Brønshøj. Jeg har boet der for år tilbage, hvor det var et godt, solidt arbejderkvarter. Og jeg gik tur i Tingbjerg, der var hyggeligt dengang.«

»Men de, der bor der nu, er slet ikke dem, området var beregnet til. Det er indvandrerfamilier, og det er det samme i Bellahøj. Unge piger og ældre mennesker tør ikke gå alene på gaden af frygt for at blive overfaldet. I valgkampen har folk fortalt mig, at deres sønner får bank, og at der bliver råbt 'luder' efter danske kvinder. Det er absurd, og det gør ondt.«

Du har også snakket om udskiftning af den danske befolkning. Hvad mener du?

»Radikale og Enhedslisten har ført intensive kampagner i ghettoerne. De har fået imamer til at kalde til møde og opfordre til at stemme på Radikale. Og nu skal Morten Østergaard betale tilbage ovre hos Mette Frederiksen.«

Vi skal vel være glade for, at de stemmer?

»Ja, det skal vi. Det farlige er, at man har organiseret stemmeafgivning. Og hvad sker det ved kommunalvalget, hvor man ikke behøver at være dansk statsborger.«

DF har vel haft succes siden 2001 og ændret måden, man taler om udlændingepolitik på.

»Ja, de andre partier står på skuldrene af os i udlændingepolitiken. Især Socialdemokratiet. Og jeg har godt nok taget mange tæsk i årenes løb. Nu lukrerer de andre på, at vi turde tage opgøret i sin tid. Vi risikerer at miste meget af det igen, hvis de Radikale får indflydelse. Og det tør jeg godt vædde med, de gør, selv om Mette Frederiksen siger noget andet.«

Har I været magtfuldkomne i DF?

»Ja, det har vi nok. Og vi skal nok ikke snakke om paradigmeskifte, men om hjemsendelsespolitik, for det tror jeg bedre, folk kan forstå. I øvrigt skete der jo det i valgkampen, at klimadagsordenen helt tog over. Det synes jeg er mediernes skyld. Klimadagsordenen er helt ude af dimensioner. Det er grotesk, at det har fået så meget plads i medierne.«

Tidligere forestillede mange sig, at Pia Kjærsgaard eventuelt kunne fortsætte som formand for Folketinget - selv om der var rødt flertal - som en byttehandel mellem S og DF. Men efter DF har fået et historisk ringe valg, er det ikke sandsynligt.

Pia Kjærsgaard deltager i TV2 og TV2 News "Højlunds Forsamlingshus" på Aalborg Universitet, onsdag den 29. maj 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Pia Kjærsgaard deltager i TV2 og TV2 News "Højlunds Forsamlingshus" på Aalborg Universitet, onsdag den 29. maj 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det er en kendsgerning, og det må jeg erkende. Det har været fire fantastiske år, og jeg har fået mange ting igennem: Jeg er utroligt glad for, at folketingssalen er blevet handicapvenlig. Dannebrog i folketingssalen og nye, mere direkte arbejdsformer. Jeg er også glad for, at vi har fået opsat mindeplader for de dræbte fra terrorangrebet (14. og 15. februar, 2015, red.).«

De Radikales Zenia Stampe skriver, at du jo reelt er blevet fyret.

»Hun har altid været ekstremt ondskabsfuld overfor mig. Det må være sværest for hende selv.«

Og Pelle Dragsted fra Enhedslisten skriver, at han i denne sag vil han ikke diskutere med formanden.

»Ja, det er sjovere. Vi har et fint forhold til hinanden,« siger Pia Kjærsgaard.