By-, land- og transportminister Signe Munk fra SF har fået en stresssygemelding og ønsker at udtræde af regeringen.

Statsministeren vil derfor indstille til kong Frederik, at Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) overtager ministerposten.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Den nye minister vil blive præsenteret på et doorstep på Amalienborg Slotsplads, efter Mette Frederiksen har været ved Kongen klokken 14.45.

Der vil ikke blive gennemført afskedsaudiens for den afgående minister eller overdragelsesforretning i ministeriet, oplyses det.

Som følge af ændringerne i regeringens sammensætning er statsministeren forhindret i at deltage i Nordisk Råds session i Helsinki. 

Statsministeren rejser fortsat til Helsinki for forudgående møder med sine nordiske kollegaer.

Signe Munks sygemelding er på ubestemt tid.