For at bekæmpe krænkende adfærd har Socialdemokratiet tidligere etableret en ordning med et advokatfirma, der skal tage hånd om sager med krænkelser.

Det samme advokatfirma er nu blevet bedt om også at se på sagen om Frank Jensen (S), der tidligere har krænket to kvinder gennem fysiske berøringer.

Det fortæller Jan Juul Christensen, partisekretær i Socialdemokratiet, til Ritzau.

Sagen om Frank Jensen er blevet beskrevet lørdag i Jyllands-Posten.

- Jeg har nu taget initiativ til, at den her advokatordning skal gennemgå de ting, der er kommet frem i Jyllands-Posten i forhold til Frank Jensen, siger Jan Juul Christensen.