Selvom en kold slush ice sikkert kan friste i sommervarmen, så er det - særligt for børnefamilier - en god ide at overveje lige netop denne søde drik en ekstra gang.
De kan nemlig udgøre en »alvorlig sundhedsrisiko« og bør ikke indtages af børn under syv år, hvis de indeholder glycerol, advarer den britiske fødevaresikkerhedsmyndighed.
Glycerol - skriver Sky News - udgør nemlig en alvorlig sundhedsrisiko for små børn.
Væsken kan nemlig forårsage chok, meget lavt blodsukkerniveau og bevidstløshed, hvis der indtages for store mængder.
Mens børn under syv år slet ikke bør drikke dem, så bør børn i alderen syv til ti år ikke drikke mere end 350 ml om dagen. Det svarer til omkring en dåse.
Advarslen kommer forud for en forventet stigning i salget af netop denne lækre drikkevare i sommersæsonen.
Forældre rådes til at spørge sælgerne, om de pågældende slushies indeholder glycerol, og til at tjekke etiketter – og undgå produktet, hvis de ikke er sikre på, hvad det indeholder.

