Det lyder måske for godt til at være sandt - især den 1. april. Men den er god nok.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) arbejder på, at virksomheder får lov til at forære overskydende slik, øl og cigaretter til hjemløse og andre værdigt trængende frem for at smide varerne ud, kan man læse i Politiken påskedag.
Som det er i dag, skal virksomhederne nemlig betale en afgift på 25 kroner kiloet for at få lov til at forære de varer væk, der ikke længere kan sælges.
Historien er helt korrekt, men i kommentarsporet på Politikens Facebook-side er læserne ikke i tvivl. Den er simpelthen for tyk.
»Aprilsnar! Meget tydeligt, da skatteministeren aldrig, som i aldrig nogen sinde, ville finde på at forære noget som helst til andre end de mest velhavende,« skriver Pia Rifbjerg, der høster 99 likes for kommentaren.
Lotte Jørgensen køber den heller ikke.
»Selvfølgelig er det en aprilsnar. Hvornår har butikker og producenter senest tjekket holdbarhedsdatoen på spiritus og cigaretter. Som om at de i dag skiller sig af med “overskydende” spiritus og cigaretter,« skriver hun, mens Henriette Børwadt kalder det 'den mest smagløse aprilsnar til dato'.
Men det er altså overhovedet ikke nogen aprilsnar. Der er i stedet tale om en skatteminister, der ærgrer sig over, at der ryger en masse varer ud, som ingen får gavn af.
Dog er de nye tanker ikke helt uden problemer. Spørgsmålet er nemlig, om afhægnighedsskabende produkter som øl og cigaretter også skal være omfattet.
»Jeg kunne som liberal politiker godt unde en social udsat en enkel smøg eller to, og jeg kunne godt unde en hjemløs en enkelt øl. Men en enkelt øl kan blive til en kasse, og en enkelt cigaret kan blive til en pakke, så man skal overveje grundigt, hvad man gør«, siger Karsten Lauritzen til Politiken.
Politikens virkelige aprilsnar er en historie om, at Nationalmuseet vil servere danefæ som mad på ny restaurant. Blandt andet byder menukortet på marv fra en flere hundrede år gammel ornamenteret hjortetak, fritter med granuleret sølvklip fra arabiske dirhams og salater med fermenteret moselæder samt mjød brygget på rav. Den har ikke helt fået samme opmærksomhed på sociale medier.
På Politiken er der ingen røde ører over joken - heller ikke selv om skatteministerens nye tanker er rendt med opmærksomheden.
»Vi synes, det er en hyggelig tradition at drive gæk med læserne denne ene dag om året. Vi forsøger at finde nogle historier, som læserne kan gruble over hvorvidt er virkelige. Det synes vi, vi rammer med historien om Nationalmuseet, hvor vi er ude på kanten af virkeligheden,« siger Amalie Kestler, der er ledende redaktør på Politiken.
Men er det ikke uheldigt, at folk tror, at historien med Karsten Lauritzen er en aprilsnar?
»Vi har skrevet den fuldstændig, som den er. Om det skal give anledning til overvejelser i ministeriet eller andre steder, skal jeg ikke kunne sige. Vi har ikke tænkt over, om den kunne blive opfattet som en aprilsnar,« siger Amalie Kestler, der fortæller, at artiklen er et led i en serie om madspild, som avisen har bragt her i påskedagene.
Her kunne meget vakse læsere have lugtet luntet. Politiken ville nemlig næppe lave en aprilsnar som led i en artikelserie.
»Det ville i hvert fald være lidt mærkeligt,« siger Amalie Kestler.
BT har i år valgt ikke at lave en aprilsnar.
