Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Egmont Nordisk Film, der ejer halvdelen af Zentropa, lover fuldt samarbejde med myndighederne om bilags-kontrol - Peter Aalbæk siger stadig nej.

Den kontroversielle Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen skal udlevere bilag til myndighederne i forbindelse med en planlagt uafhængig revision af udgifterne til produktionen af Lars von Trier-filmen ‘Antichrist’ for 2009.

Det siger administrerende direktør i Egmont Nordisk Film, formand for bestyrelsen i Zentropa, Allan Hansen, til Radio 24Syv.

- De bilag vil blive udleveret, lover han.

Egmont ejer en betydelig del af aktierne i hovedselskabet Zentropa Folket.

Zentropa meddelte i går ellers DFI, Det Danske Filminstitut, en myndighed under Kulturministeriet, der har ansvaret for filmstøtten, at selskabet nægtede at samarbejde med DFI.

Og den beslutning holder Zentropa fast i, uanset hvad Allan Hansen måtte mene, siger direktør Peter Aalbæk Jensen til BT.

- Jeg vil ikke udlevere bilag, siger Aalbæk Jensen.

Det er jo din chef, der er ude at sige det. Så du går imod din egen chef?

- Ja. ja, men det er typisk for Peter Aalbæk. Jeg gør hvad, jeg synes, er rigtigt.

Læs udskrift af hele interviewet med Peter Aalbæk Jensen HER

Det Danske Filminstitut har i halvanden måned - og altså indtil nu forgæves - forsøgt at få adgang til at gennemføre en omfattende revision af bilag på flere tidligere Zentropa-film, herunder især Lars von Trier-filmen Antichrist fra 2009, der modtog otte millioner kroner i statstilskud.

Men Zentropa har hidtil modarbejdet undersøgelsen, nægtet at samarbejde med myndighederne og påstået, at Det Danske Filminstitut handler både ulovligt og aggressivt. Det Danske Filminstitut vil undersøge, hvorvidt Zentropa - i forbindelse med produktionen af ‘Antichrist’ til 61,5 millioner kroner - har ladet udgifter til repræsentation, rejser, hotelophold, mulige private udgifter, uspecificerede bilag, regninger på gamle filmprojekter og endelig udgifter, der måske helt eller delvist burde være betalt af Peter Albæk Jensen og Lars von Triers privatejede selskaber i Zentropa-familien, ‘glide ind’ i regnskabet på ‘Antichrist’, hvor de er de blevet skjult mellem titusindvis af andre bilag og betalt af offentlige støttekroner fra Kulturministeriet, Danmarks Radio samt filmfonde og tv-stationer fra hele Europa. Og bagefter skjult sandheden for myndighederne.

Oplysningerne om muligt snyd med bilag fremgår af et internt notat fra april 2010, forfattet af tre af hovedkræfterne på storværket ‘Antichrist’ - daværende producer i Zentropa, Meta Louise Foldager, og de to økonomiansvarlige producere, Ole Østergaard og Sanne Glæsel. Notatet blev efterfølgende sendt til Peter Aalbæk Jensen.

De tre producere udtrykker i notatet frustration over, at de er ‘blevet pålagt’ en række uvedkommende udgifter, der er lagt ind i filmens samlede budget på 61,5 millioner kroner - og dermed skjult blandt filmens titusindvis af udgiftsbilag.

Udgifter, der ifølge notatet skulle have været faktureret som for eksempel reklameudgifter, og betalt af Peter Aalbæk Jensens egne selskaber i Zentropa-familien, blev ‘flyttet’ ind i budgettet for selve filmen, hvilket betød, at uvedkommende udgifter blev betalt af offentlige støttekroner og tilskud modtaget af filmfonde og tv-stationer fra hele Europa.

Direktør Peter Aalbæk Jensen har i stærke vendinger kritiseret DFI for at reagere på løse rygter, fremsat af tidligere medarbejdere på et stykke papir, og direktør Allan Hansen fra Egmont Nordisk Film skriver i en skriftlig kommentar, at han har fuld tillid til Aalbæk og i øvrigt også er kritisk overfor DFIs måde at håndtere sagen på:

- Spørgsmål om drift af Zentropa varetages af den daglige ledelse, som har min fulde opbakning. Denne sag rejser en principiel diskussion om proces for genåbning af revisionsgodkendte regnskaber som ligger op til 10 år tilbage i tiden. På linje med producentforeningen stiller jeg mig kritisk over for måden, det er sket på i den konkrete sag. Det er vigtigt med præcise rammer, siger Allan Hansen, bestyrelsesformand for Zentropa

Læs udskrift af hele interviewet med Peter Aalbæk Jensen HER

Andre læser også