70.000 mistede dagpengeretten fra 2013 til 2015. A-kassernes Samvirke mener ikke, at det har hjulpet på ledigheden, at dagpengeperioden blev forkortet

Effekten af dagpengereformen er til at overse. Det mener A-kassernes Samvirke, der har kigget på, hvad der er sket med de 70.000, der har mistet dagpengeretten siden 2013.

Resultatet er, at kun 40 pct. er kommet i arbejde og direktøren i A-kassernes Samvirke Verner Sand Kirk savner flere oplysninger om, hvad der ligger bag tallene.

»Jeg synes, det er godt for de 40 pct., at de er kommet i arbejde. Men ser vi på situationen før dagpengereformen, så tyder tallene på, at der var mindst lige så mange, der kom i arbejde efter to års ledighed dengang. Og det var oven i købet i en tid, hvor konkurrencen fra nyledige var større, og hvor konjunkturerne var ringere end i dag,« siger Verner Sand Kirk.

Han vil for eksempel gerne vide, om folk har fået varig beskæftigelse eller bare har et vikariat. Så snart man har blot en enkelt arbejdstime, bliver man nemlig registreret som lønmodtager i det offentlige system.

Dagpengeperioden halveret

Dagpengereformen blev vedtaget af VK-regeringen og Dansk Folkeparti sammen med stemmer fra LA og De Radikale i 2010. Reformen betød, at dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år, og at kravet til, hvor længe man skal arbejde for at genoptjene retten til dagpenge blev fordoblet fra seks til 12 måneders fuldtidsarbejde. Siden har den både tidligere og nuværende regering lappet på aftalen ad flere omgange, senest i efteråret.

Frygten for, hvad der ville ske med de mange, der stod til at miste deres forsørgelsesgrundlag, har præget mediebilledet fra begyndelsen. Nu har vi for første gang mulighed for at vurdere, hvordan det er gået dem, der har mistet dagpenge, et år efter. De nyeste tal fra Danmarks Statistik er lige offentliggjort og de viser, at 11.000 flere kom i arbejde i 2015. Samtidig var der registreret 27.600 ledige stillinger på jobnet i januar.

Der mangler job

Verner Sand Kirk mener, at det største problem fortsat er, at der ikke er job nok til ledige.

»Og dem, der har været ledige længst, kommer nederst i bunken, når der kommer jobansøgninger. Arbejdsgiverne er i dag mere forbeholdne overfor langtidsledige end overfor ældre og andengenerations-indvandrere. Og det skyldes blandt andet, at debatten blev drejet over på, at de ledige havde et motivationsproblem,« siger Verner Sand Kirk.

Beskæftigelsesordfører for Socialdemokraterne Leif Lahn Jensen vil heller ikke kalde reformen en succes.

»Jeg kan ikke være negativ over for, at der er folk, der er kommet i arbejde. Men tallene viser jo også, at der er mange, der er kommet i en ulykkelig situation, hvor de enten er kommet på kontanthjælp eller lever for 0 kr. i dag. Mange af dem blev offer for den oprindelige dagpengereform i 2010, som var alt for hård og voldsom. Vi forsøgte med forskellige tiltag, da vi havde regeringsmagten, men kom ikke i mål. Jeg tror stadig på, at vi både skal fokusere på at skabe flere arbejdspladser og samtidig gøre noget ved de barrierer, der forhindrer folk i at komme i arbejde,« siger Leif Lahn Jensen.

Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen (V) træffes ikke i denne uge pga. ferie. Men Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen erkender også, at opgaven endnu ikke er løst.

»Det er ikke nogen nyhed, at Venstre og Verner Sand Kirk ser forskelligt på dagpengereformen. Vi mener stadig, at det var en nødvendig og rigtig reform at lave, for at skabe tillid til og tryghed om dansk økonomi. Vi har ønsket at bruge flere penge på at skabe flere job i stedet,« siger Hans Andersen.

100.000 udlændinge i danske job

Men a-kasserne fortæller, at der stadig ikke er tilstrækkeligt med ledige job?

»I Danmark er der over 700.000 jobåbninger om året. Bare i januar var der 27.000 ledige stillinger på jobnet, så muligheden er til stede. Det handler om, at den enkelte får søgt jobbene, og at jobcentrene får gjort en indsats. Siden 2010 har mere end 100.000 østeuropæere fået arbejde i Danmark. Jeg så gerne flere danskere i de job.«

Hvordan skal de danskere komme i job? Skal arbejdsgiverne have pålæg om at ansætte danskere, der er på offentlig forsørgelse?

»Nej, jeg tror ikke, at bindinger og påbud bidrager til vækst i Danmark. Det handler om, at de ledige får søgt jobbene, bruger deres netværk og stiller krav om at få hjælp fra jobcentrene,« siger Hans Andersen.