Størstedelen af folketingets partier ser ud til at indgå en aftale, der øger de såkaldte gruppestøttemidler til partiernes egne sekretariater med 40 procent.
Det skriver Politiken, der er i besiddelse af et aftalepapir, som er indgået mellem Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Alternativet.
Såfremt aftalen træder i kraft, vil det ske 1. januar 2017 og betyde, at de nuværende gruppestøttemidler til partisekretariaterne sættes op med 52 millioner kroner.
Aftalen indeholder også den mulighed, at partier med en vælgertilslutning på under 10 pct. kan indekalde suppleanter, hvis et medlem bliver minister.
Ifølge aftalepapiret, som Politiken er i besiddelse af, lyder begrundelsen for de ekstra 52 millioner kroner, at et stort pres fra medierne stiller større krav til, hvor hurtigt politikere skal reagere - og politikerne skal desuden håndtere langt flere henvendelser end før. Der er derfor større behov for at hyre rådgivere, der kan yde hjælp til pressehåndtering - men også i forhold til både økonomisk og juridisk rådgivning.
Enhedslisten og Dansk Folkeparti er imod forslaget, som partierne under ingen omstændigheder vil støtte.
»Folketingets partier har tilstrækkelige midler til at have ansat sekretærer og politisk-økonomiske medarbejdere i dag. Der er ingen grund til, at skatteborgerne betaler mere til de politiske partier i dag,« siger gruppeformand i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, til Politiken.
Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted afviser også blankt at støtte aftalen.
