Grøn omstilling plejer at rime på højere afgifter.
Men knap en halv million danske boligejere kan nu se frem til en klækkelig besparelse på den årlige varmeregning, der kan blive mindre end prisen på en halvfesen fladskærm.
Det er konsekvensen af den klimaaftale, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget blev enige om natten til mandag.
Når klimaaftalen er fuldt indfaset i 2030, vil den årlige varmeregning nemlig lande på beskedne 4.000 kroner for et standard-parcelhus på 140 kvadratmeter, hvis boligejerne vel at mærke følger politikernes ønske om at udskifte det gamle olie- eller gasfyr med en moderne, el-drevet varmepumpe.
Det viser beregninger, som brancheorganisationen Dansk Energi har foretaget for B.T.
»Man skal nærmest have en satanisk glæde ved at fyre fossile brændsler af i sit olie- eller gasfyr, hvis man ikke vil gøre skiftet. Det er meget lukrativt,« siger Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi.
Udsigten til en markant lavere varmeregning skyldes bl.a., at afgiften på el-opvarmning af boliger med klimaaftalen nedsættes markant.
Omvendt bliver det dyrt for de danskere, der holder fast i deres gamle olie- eller gasfyr.
De 80.000 boligejere med oliefyr kan se frem til en gennemsnitlig varmeregning på 30.000 kroner.
Og de cirka 380.000 boligejere med gasfyr kigger ind i en varmeregning på gennemsnitligt 20.000 kroner, hvis de ikke skifter til en elektrisk varmepumpe, viser beregningerne fra Dansk Energi.
Det er imidlertid ikke helt billigt at skrotte olie- eller gasfyret og få installeret en varmepumpe i stedet.
Prisen varierer, men ligger på omtrent 100.000 kroner.
En typisk boligejer vil dog ifølge Dansk Energi have tilbagebetalt varmepumpen på bare tre-fire år. Derefter tikker der en besparelse på op til 26.000 kroner ind på kontoen. Om året.
Regeringen og aftalepartierne har afsat 2,3 milliarder kroner til at støtte omstillingen fra gas- og oliefyr til varmepumper og grøn fjernvarme frem mod 2030, som skal reducere CO2-udledningen med 0,7 mio. ton i 2030.
Det er endnu uklart, hvor stort et tilskud den enkelte boligejer vil få til at udskifte olie- eller gasfyret, men ifølge Ritzau forventer regeringen, at tilskuddet til den enkelte lander på 20.000-30.000 kr.
Der er brug for en meget hurtig afklaring på tilskudsmodellen, pointerer Lars Aagard.
»Lige nu er der ingen, der vil købe en varmepumpe, når de ved, at de kan få et tilskud i fremtiden. Derfor er det meget vigtigt, at klimaminister Dan Jørgensen (S) hurtigt kommer ud med en konkret tilskudsmodel,« siger han.
Formand for Klimarådet Peter Møllgaard vurderer, at det er realistisk at opnå en reduktion på 0,7 mio. ton CO2 ad frivillighedens vej og med de incitamenter, der ligger i klimaaftalen.
Men Klimarådet havde gerne set et højere ambitionsniveau, siger han:
»Samtidig ved vi fra markedsundersøgelser, at boligejere reagerer meget lidt på prisen, og at de fleste ønsker at fortsætte med det, de plejer. Så hvis forbrugernes forestilling om, hvor svært det er at skifte, overstiger det faktiske besvær, så kan det tale for at gribe til lovgivning eller for eksempel øge afgifterne på nye olie- og gasfyr så meget, at det ikke giver mening at investere i den løsning.«
I Dansk Folkeparti hæfter klimaordfører Morten Messerschmidt sig imidlertid ved, at udskiftningen af private olie- og gasfyr skal ske frivilligt, som det også fremgår af klimaaftalen.
»Det er jo en ret stor investering for de fleste mennesker at skulle udskifte deres olie- eller gasfyr,« siger han og understreger:
»Den sociale balance har været fuldstændig afgørende for os. Hvis den grønne omstilling skal blive en succes, er vi nødt til at gøre det på en måde, hvor folk – uanset pengepung, alder og sted i livet – kan se sig selv som en del af det.«
