4500 tilmeldt protestmøde
Der er stor ballade i både landbruget og Venstre før stormøde.
Der er stor ballade i både landbruget og Venstre før stormøde.
Der er voldsom vrede i landbruget.
Og der er ballade i Venstre.
Nu har 4500 tilmeldt sig mandagens stormøde om regeringens landbrugspolitik.
Det skriver TV 2, der har oplysningen fra mødets arrangør: Landbrug & Fødevarer.
Mødet begynder i Odense klokken 15.
Gødskningsloven skal til afstemning i Folketinget på torsdag.
Venstres folketingsmedlemmer Søren Gade og Amanda Heitmann har meddelt, at de ikke kommer til at stemme for lovforslaget.
Også flere Venstre-borgmestre har udtrykt stor skepsis om gødskningsloven.
Venstre var som regeringsparti selv med til at udforme den grønne trepart, som gødskningsloven er en udløber af, og partiets formand, Troels Lund Poulsen, har da også været ude at sige:
»Der er plads til forskellige holdninger i vores parti. Men at forlade treparten bliver ikke vores politik under min ledelse.«