Den 31-årige radikale folketingskandidat Linda Kristensen spiller prostitueret i en ny reklame for sexarbejderes arbejdsforhold.
Og overfor B.T. siger hun, at "Jeg kan fuldt stå inde for, hvad jeg siger i videoen - også selv om jeg ikke selv har arbejdet som det. Bare det foregår mellem voksne mennesker og det sker under ordnede forhold," siger Linda Kristensen, der både er folketingskandidat i Region Sjælland og hovedbestyrelsesmedlem i partiet, til B.T.I reklamen som enhver kan se på sexarbejderkarriere.dk, optræder hun ellers som prostitueret, og siger, at hun på grund af jobbet får økonomisk frihed.
- Nu har jeg mulighed for at gå ud og købe det stramme og frække undertøj, som jeg altid har drømt om, siger hun.
Store dele af det radikale venstre ønsker ellers at have gjort købesex forbudt. Lone Dybkjær foreslog som ligestillingsordfører, så sent som i 2008, at få gjort købesex forbudt.
- Ja, lige på det område er mig og Lone Dybkjær ikke enige. Men det er vi på så mange områder, siger Linda Kristiansen.
Så her er du mere liberal end hun er?
- Det kan man sige. Men jeg er også social - og grunden til, at jeg stiller op i kampagnen for prostituerede er, fordi jeg mener man kan hjælpe pigerne mest, hvis det sker under lovlige forhold, siger hun.