Når man er ung studerende, er det ofte byture, fredagsbarer, pensum og kæresteproblemer, der får al opmærksomheden. Men den 23-årige statskundskabsstuderende Mathilde Hjort Bressum har blikket rettet mod noget helt andet.

19. januar satte hun sig første gang til rette på sin nye plads i byrådssalen for Venstre på Aarhus Rådhus.

Som den absolut yngste politiker blev hun valgt ind i det nye byråd med 2.003 personlige aarhusianske stemmer. Hun stræber efter at være »de unges liberale talerør i Danmarks fedeste by«.

Selv mener hun, at hun har et almindeligt ungdomsliv med fredagsøl og alt, hvad det ellers indebærer.

Hun bruger bare også minimum 25 timer om ugen på at læse om kommunens lokalplaner, deltage i udvalgsmøder og passe sin post som politisk ordfører for Venstres byrådsgruppe i Aarhus.

Okay, hun medgiver trods alt, at det måske er lidt anderledes, men:

»Jeg har altid syntes, det var sjovere at gå til politik end at gå i byen. Det er min hobby,« siger hun.

Men det lå ikke altid i kortene, at hun skulle få kontor på Aarhus Rådhus og holde møder med borgmesteren i den jyske hovedstad. Som 23-årig vel at mærke.

»Jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle være politiker. Overhovedet ikke.«

Så hvordan endte hun på en af byens vigtigste pladser som universitetsstuderende? Først spoler vi tiden tilbage.

Mathilde Hjort Bressum (V) læser en kandidat i statskundskab på Aarhus Universitet sideløbende med sit arbejde som byrådsmedlem i Aarhus Kommune.
Mathilde Hjort Bressum (V) læser en kandidat i statskundskab på Aarhus Universitet sideløbende med sit arbejde som byrådsmedlem i Aarhus Kommune.
Vis mere

Hendes interesse for politik voksede i teenageårene, så som 15-årig meldte hun sig ind i et helt andet parti – DSU, Dansk Socialdemokratisk Ungdom.

»Det var virkelig fedt, men jeg oplevede at være uenig med mange af de ting, som DSU mente. Så jeg stoppede, fordi jeg ikke kunne forene mine holdninger med deres.«

Men det havde tændt en ild i hende. Så da hun senere flyttede til Aarhus, besluttede hun at give Venstres ungdomspolitiske organisation, VU, et skud. Denne gang var det et match.

Hun blev valgt som formand for Venstres Ungdom, og pludselig besluttede hun sig for at stille op til kommunalvalget.

16. november gik Venstre tilbage med to mandater i Aarhus – men Mathilde Hjort Bressum sikrede sig en plads i byrådet.

»Jeg er meget stolt og beæret. Nogle gange kan jeg slet ikke forstå det. At så mange mennesker har stemt på mig.«

Hun kan stadig ikke helt finde vej til sit kontor på de lange gange. Flere gange har hun været ved at gå ind til Enhedslisten.

Det hele er mærkeligt. Hun føler sig lille, når hun går rundt på de store gange bag de tykke murer på rådhuset. Og byrådsstolen føles ekstra stor, når hun synker ned i den.

Det var også med bævrende stemme og rystende hænder, at hun holdt sin første tale i byrådssalen.

»Og det er ikke mange gange i mit liv, jeg har mødt borgmesteren. Lige pludselig er man så kollega med ham. Det er virkelig en stor oplevelse, og jeg sætter en stor ære i at blive betroet med den plads.«

Men har man nok livserfaring, og er man værdig nok til den post, når man er bare 23 år?

»Helt ærlig var jeg bekymret for, om nogen tænkte, at jeg var for ung eller ikke værdig. Men sådan har jeg slet ikke haft det. Jeg føler mig anerkendt og respekteret.«

»Når man sidder i byrådssalen, så sidder man der for at repræsentere en masse, der har stemt på en. Man sidder der ikke som studerende og 23-årig. I byrådet har man brug for politikere, der afspejler hele byen. Mænd, kvinder og alt derimellem, unge og ældre, folk med børn og uden.«

Men som 23-årig er der selvfølgelig også andre ting, der skal passes. Først og fremmest studiet, men hun har heller ingen planer om at skrue ned for fredagsøllene med vennerne.

»Men jeg tror ikke, jeg kommer til at stå og danse på bordene inde i Samfundsfaglig kantine. Ikke fordi jeg nogensinde har gjort det ret meget, men jeg ønsker i hvert fald stadig at deltage i studielivet.«

Hun har kun fået opbakning fra studievennerne. Dem, der er mest enige i hendes politik, hjalp tilmed også med at hænge valgplakater op. Nogle fik trykt hendes ansigt på trøjer, de havde på til valgdebatter.

Kollegaerne fra byrådet er hun også allerede blevet glad for. Hvad der venter forude for den unge politiker, kan hun dog ikke svare på.

»Ambitionen er at fortsætte i politik så længe, jeg synes det er sjovt.«