Zoneforbud er et godt redskab mod utryghed i byerne, mener justitsminister. Hjemløseorganisation er uenig.

Det skal klart defineres, hvornår noget er en lejr, så danske hjemløse slipper for at blive smidt ud af deres hjemkommuner.

Det mener landsorganisationen for hjemløse, Sand.

Ask Svejstrup, der er sekretariatsleder, oplever, at hjemløse søger ly for natten alene i frygt for ellers at danne en såkaldt utryghedsskabende lejr.

- Det øger risikoen for, at nogen pisser på dem eller tramper dem i hovedet og andre ubehageligheder, som vi har set, siger han.

Han efterspørger en større social indsats rettet mod danske hjemløse samt en klarere definition af, hvad der er en lejr, så danske hjemløse kan sørge for at undgå straf.

Er der en lejr, som kan skabe utryghed, kan personerne i lejren få forbud mod at være i den pågældende kommune.

Siden marts har 109 personer fået forbud for en hel kommune, heraf fem danske statsborgere, oplyste justitsminister Søren Pape Poulsen (K) torsdag på et samråd.

Det var regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som tidligere i år vedtog loven om udvidet zoneforbud.

Både justitsministeren og De Konservatives retsordfører, Naser Khader, kalder den en succes og afviser at ændre loven.

- Vi skal glæde os over, at vi på effektiv vis har løst problemet, og så skal vi se, hvordan vi bedst muligt tager hånd om danske hjemløse og sikrer dem en varm seng at sove i, sagde Søren Pape Poulsen under samrådet.

Kommunerne burde tage hånd om problemet ved at sikre pladser nok på herbergerne, påpegede ministeren.

Khader mener, at der i takt med forbuddet kommer flere pladser på herbergerne.

- Loven er på sin plads. Når vi spreder de udenlandske hjemløse, sigter nogle af dem og udviser nogle af dem, bliver der flere pladser på de danske herberger, siger han.

Ministerens ord er langtfra nok, mener Ask Svejstrup. Der skal handling til nu.

- Justitsministeren siger, at det er enten kaos eller denne her lov. Der synes jeg egentlig, at man som justitsminister har et ansvar for, at aben ikke sendes videre.

- Hvis han mente, at hjemløse skulle hjælpes, ville han sige, at kommunerne skal sørge for, at der bygges boliger og sikres herbergspladser, siger han.

Ifølge Svejstrup bliver de danske hjemløse i kommunerne, selv om de får zoneforbud.

En national kortlægning over hjemløshed i Danmark blev senest foretaget i februar 2017. Her fremgår det, at der i uge seks blev registreret 6635 hjemløse i Danmark. Af dem sov 648 på gaden.

Samme år blev der givet 154 millioner kroner fra satspuljen til regeringens strategi til bekæmpelse af hjemløshed.

/ritzau/