LAS VEGAS

Ordene er sagt, og kortene er i luften.

World Series Of Poker 2012 – VM i poker – er skudt i gang.

Alle bekymringer om, at Main Event ville blegne i forhold til $1.000.000-turneringen Big One for One Drop er væk – som dug for den skoldende Las Vegas-sol. Det er Main Event, som det hele handler om – sådan er det også i år.

Læs også: AlexKP: – den får sgu nok lidt på nakken

Dag 1A bliver desværre ikke den store danskerdag – langt de fleste danske har valgt at starte med dag 1B og dag 1C. Meeen mon ikke, at vi nok skal støve nogle danskere op i dagens løb. Når vi finder dem, skal I nok få det at vide.

AlexKP spiller i hvert fald i dag, og han har meldt ud, at han har tænkt sig at skrabe en masse chips sammen. Så det bliver næppe kedeligt.

De første prognoser herovrefra går i øvrigt på, at World Series Of Poker Main Event bliver befolket af cirka 7.000 spillere, men det præcise tal må vi i sagens natur vente med indtil dag 1C, der i år er den sidste startdag.

SLOWPLAY.dk følger VM i poker fra allernærmeste hold indtil finalebordet er fundet.