Tre danske pokerspillere er klar til andendagen af 'Battle of Malta', hvor mere end 700.000€ skal finde nye ejermænd.

Den €550 dyre urnering ‘Battle of Malta’ har i år for alvor sat sig selv på pokerens verdenskort. Efter gårsdagens rekordstore dag 1B med 926 deltagere, har turneringen på Portomaso Casinoet i den Maltesiske by St. Julian’s tiltrukket i alt 1.447 spillere, hvilket er væsentligt flere end de 888 pokerspillere, der stillede til start i sidste års udgave af Battle of Malta.

Blandt gårsdagens mange håbefulde spillere, var der også en række danske spillere i ilden. Den tidligere WSOP finalebordsdeltager Philip Hilm var at finde ved filten for første gang i lang tid, ligesom også den tidligere EPT København finalist Bjarke ‘MetalMania’ Hansen havde fundet vej til Middelhavsøen. Det lykkedes dog ikke for nogen af de to pokerstjerner at slutte sig til de tre danske spillere, der nåede videre fra turneringens første heat. Dermed er de eneste rød/hvide håb på Malta altså Glen Marchener (191.000), Hans Riisager (149.000) og Thomas Holst (117.500).

Læs også: Battle of Malta: Tre danskere videre til andendagen

Før turneringens andendag er det italienske Gino Censori, der har tilspillet sig chipleadet med 427.500 chips. Andendagen skydes i gang i dag klokken 14.00.