Der er efterhånden gået Justin Bieber i den for norske Petter Northug. Der er ikke langt mellem skandalerne og denne gang ser det ud til at det kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for skiløberen.

Historierne om atletens online pokerspil og konsekvenserne af dette har længe været et samtale i broderlandet.

I løbet af Vinter OL i Sochi, tabte Petter Northug hele 160.000 kr. i online poker og det blev drøftet vidt og bredt om pokerspillet var grundlaget for det pauvre resultat Northug leverede.

Den historie blev hurtigt afløst af en druktur, hvor OL løberen kørte spirituspåvirket, hvorefter han smadrede sin bil og stak af.

Læs også: Norsk skistjerne smadrede bil i brandert

Ryger kæmpesponsoratet nu?

De mange kontroverser var ved at være nok for Svein Fanebust, der er direktør for Coop i Norge, og han forbød direkte skiløberen at spille poker, hvis han fortsat vil have gavn af det sponsorat på 10.000.000 kr. som Svein Fanebust sponsorerer.

Efter skandalen under legene i Sochi udtalte Fanebust til norsk tv:

“Vi vil have, at han slutter med at spille poker, så længe han har en aftale med os. Du må have en livsstil og en disciplin, der giver gode resultater. Eliteidræt og pokerspil er uforeneligt”

Petter Northug er ifølge Aftonbladet.se netop ved at forhandle en ny aftale på plads med Coop, og derfor er det nok ikke den bedste strategi, at skiløberen igen har sat sig til bords ved onlinefilten.

Her tabte han på blot 38 hænder tæt på $10.000 ifølge highstakes db som følger spilleren NorthugJr’s resultater. det er uomtvisteligt at NorthugJr er Petter Northug og fremtiden vil vise hvordan Coop Norge reagerer på at Northug ikke helt kan holde sig fra at spille poker på nettet.

Læs også: PNN.dk arkiv – Petter Northug