Alle har noget, de leder efter.

Det kan være alt fra en gammel kærlighed eller en sød pige, man har mødt i SuperBrugsen - og ikke turde tale med - til en stjålet cykel, man brændende ønsker tilbage.

Nu får alle danskere chancen for at finde det forsvundne i B.T.s nye podcast 'Helt væk med Hemmingsen'.

Her bruger journalist Anders Hemmingsen hver mandag sit enorme netværk, der blandt andet tæller knap 700.000 følgere på Instagram, til at bringe tabte personer og ejendele tilbage til jer.

Med sig i studiet har han en kendt gæst, der i denne uge er Nikita Klæstrup. Hun har selv en efterlysning med, som hun meget gerne vil have kastet lys over.

Lyt til den nye podcast her:

»Det er ret tragisk. Jeg har mistet 4-5.000 følgere på Instagram, efter jeg fik en kæreste,« siger hun i programmet.

»Der har simpelthen siddet små indiske drenge og tænkt: 'Nu får jeg aldrig lov til at kneppe hende'. Og det er altså ikke min kæreste, der holder os fra hinanden, Sanjay, men kom tilbage. Jeg savner dine likes,« lyder det fra Nikita Klæstrup.

Hun kan dog trøste sig med, at hun stadig har 208.000 Instagram-følgere.

Nikita Klæstrup mistænker en del af sine følgere for at droppe hende, da hun fik en kæreste. (Foto: Ekaterina Krarup Andersen)
Nikita Klæstrup mistænker en del af sine følgere for at droppe hende, da hun fik en kæreste. (Foto: Ekaterina Krarup Andersen)
Vis mere

I første udgave af 'Helt væk med Hemmingsen møder vi også Liv, som efterlyser den søde læge, som hjalp hende, da hun var stukket af fra psykiatrisk afdeling, samt Christine, der efterlyser den søde fyr, som hendes veninde tog hjem med efter en bytur, men senere har glemt hvor bor.

Og så efterlyser Cyklistforbundet en helt speciel longjohn.

Lyt med, når Hemmingsen og co. forsøger at opklare de små hverdagsmysterier.

Mangler du noget? Så skriv til vores Instagram-profil 'Helt væk med Hemmingsen' og efterlys det!