Kriminalitet, overfald, terror og dødelig sygdom er blot nogle af de bekymringer, der let kan fylde hovedet. Tving dig til også at se de lyse sider
En ny undersøgelse fra TV2 viser, at over halvdelen af de danske kvinder er bekymrede for at blive overfaldet, når de færdes alene om aftenen.
For de fleste er bekymringerne blot en gnaven i baghovedet, men for nogle bliver bekymringerne en ond spiral, der kan ende med at fylde hverdagen og resultere i stress og manglende mentalt overskud.
Vi lærer at bekymre os
Hver gang vi ser en nyhedsudsendelse, spørger journalisterne eksperter: ’Er det her noget, vi skal bekymre os om’. I skolen beder læreren os om at analysere og filosofere over os selv, tekster og verden i det hele taget.
Overalt lærer vi, at analyse og refleksion er en god ting. Det er med til at definere os som tænkende væsner – som mennesker. Og det er helt rigtigt.
Begræns bekymringen
Men noget godt bliver ikke nødvendigvis endnu bedre af at optræde i flok. For eksempel kan der påvises gode effekter af et enkelt glas rødvin, men tre flasker om dagen er ikke sundt.
Det samme gælder vores tænkning. Hjernen fungerer bedst, hvis vi doserer vores analyser. Hvis vi over-tænker os selv og vores liv og konstant løser problemer i hovedet, bliver vi fraværende, mister det mentale overskud – ja i værste fald ender vi med at få stress, angst eller depression.
Jeg taler ikke om dem, der tænker to til tre timer dagligt. De klienter, jeg møder i min klinik, døjer typisk med svære diagnoser og bekymrer sig ofte både dag og nat.
De bruger hovedparten af døgnets timer på at spekulere over helt reelle vanskeligheder i dagligdagen.
Tanker som:
’Hvorfor får jeg ikke den samme respekt som min partner?’
’Hvad tænker de andre om mig?’
’Hvorfor blev jeg ikke inviteret med til venne-komsammen?’ Osv., osv.
Deres forsøg på at finde svar giver desværre bagslag i form af træthed, søvnproblemer og stress. Derfor har de brug for at minimere deres bekymringstanker.
