Vi lever i en verden af tanker. Hver dag bombarderes vi af nyheder, input og emner, som vi skal forholde os til. Hvilken iPad skal købes? Hvilken uddannelse skal jeg tage? Hvordan forbedrer jeg mit parforhold?
I skolen lærer vi selvrefleksion og analysering. Nyhedsværten i tv spørger konstant: ’Bør vi bekymre os om dette’. For flere og flere er svaret: ’Ja’.
Der er dog en bagside eller en bivirkning ved eftertænksomheden. Bliver du særlig god til at tænke over tingene, kan du ende med at blive del af den voksende skare af danskere, som lider af diagnosen MOS. En tilstand der kan resultere i symptomer som hjertebanken, panikangstanfald, nakkespændinger og hovedpine.
Bogstaverne MOS står for Massivt Overtænknings Syndrom og handler kort fortalt om at spekulere for meget. Det er ikke underligt, at mange af os lider af MOS, for vi bliver opfostret som super-grublere.
Er du konstant urolig for din økonomi, sygdom, dine børns trivsel, global opvarmning eller truede dyr? LOG IND PÅ BT PLUS og se om du måske lider du af den fremadstormende diagnose ’Massivt Overtænknings Syndrom’. Psykolog Pia Callesen giver dig en guide til hvordan du lærer at styre dine bekymringer, før de styrer dig.
Er du konstant urolig for din økonomi, sygdom, dine børns trivsel, global opvarmning eller truede dyr? Måske lider du af den fremadstormende diagnose ’Massivt Overtænknings Syndrom’.
Vi lever i en verden af tanker. Hver dag bombarderes vi af nyheder, input og emner, som vi skal forholde os til. Hvilken iPad skal købes? Hvilken uddannelse skal jeg tage? Hvordan forbedrer jeg mit parforhold?
I skolen lærer vi selvrefleksion og analysering. Nyhedsværten i tv spørger konstant: ’Bør vi bekymre os om dette’. For flere og flere er svaret: ’Ja’.
Der er dog en bagside eller en bivirkning ved eftertænksomheden. Bliver du særlig god til at tænke over tingene, kan du ende med at blive del af den voksende skare af danskere, som lider af diagnosen MOS. En tilstand der kan resultere i symptomer som hjertebanken, panikangstanfald, nakkespændinger og hovedpine.
Bogstaverne MOS står for Massivt Overtænknings Syndrom og handler kort fortalt om at spekulere for meget. Det er ikke underligt, at mange af os lider af MOS, for vi bliver opfostret som super-grublere.
MOS er arveligt
Noget tyder på, at overtænkning er en indlært strategi, som vi lærer helt fra barnsben af. Hvis dine forældre var bekymrede mennesker, er det meget sandsynligt, at du har overtaget denne strategi og selv bekymrer dig meget over forskellige emner. Dine forældre har måske haft en positiv opfattelse af deres grublerier og fortalt, at tænkningen hjalp dem til at overvinde problemer i hverdagen. Dermed kan du nemt have overtaget det positive syn på grubleriernes nytteværdi. Dine forældre har måske bekymret sig om deres økonomi, hvor dine bekymringer mest centrerer sig om andres ve og vel, sygdomme eller relationer. Bekymringers indhold er forskelligt – men processen er grundlæggende ens.
Bekymringer er fine – hvis du kan styre dem. Vores hjerner er bygget til bekymring. Det er en helt normal aktivitet i vores hoved.
Men noget tyder dog på, at det er afgørende for din trivsel, om du føler, at du selv kan styre dine bekymringer eller ej. Tror du, at du er herre over dine bekymringer, lider du typisk ikke af MOS, men kan selv skrue op og ned for, hvor meget du synes, noget skal fylde i dit hoved. Føler du derimod ikke, at du selv er herre over bekymringsprocessen, kan den ende med at sluge mange timer af dit hverdagsliv, og du kan blive afhængig af ’andre mennesker som bekymrings-stoppere’. Et tegn kan være, at du har brug for, at lægen afviser dine sygdomsbekymringer, at du har behov for at forsikre dig mod alt, eller at du undgår ting eller situationer, der kan udløse bekymring hos dig. Lær at styre dine bekymringer, før de styrer dig.
PIAS TIP: MOS er ikke en officel diagnose, men et grundlæggende element i alle officelle psykologiske diagnoser.
