Du behøver ikke at bearbejde tidligere traumer for at komme videre i livet. Lad i stedet sindet klare oprydningsprocessen selv
Vi beder PTSD-ramte om at fortælle om deres traumatiske oplevelser – igen og igen. Forklaringen er, at ’det skal gøre ondt, før det gør godt’. Men ny forskning tyder på, at denne strategi ikke kun giver risiko for re-traumatisering, den er også forfejlet.
Mange tror, at det er nødvendigt at bearbejde gamle traumer og oplevelser for at komme til bunds i psykologiske problemstillinger og udvikle sig som menneske.
Ofte hører jeg mine klienter forsøge at finde årsagen til deres tanker og følelser ved at bearbejde og analysere tidligere oplevelser i deres liv.
Nu afliver ny dansk forskning myten om, at vi skal tale alle vores problemer og tidligere traumer igennem for at overvinde dem.
Hvis vi ønsker at undgå psykiske symptomer og hele bedre, skal vi i stedet lade være med at snakke så meget om tidligere traumatiske oplevelser, konkluderer en ny ph.d.-afhandling fra Dansk Center mod Tortur.
Cand. pæd. psych. Helle Harnisch har i en årrække undersøgt tidligere børnesoldater fra det nordlige Uganda. Hun har interviewet 36 traumatiserede mænd og kvinder, der alle har været udsat for omfattende tortur, overfald og voldtægt.
Deltagerne var tidligere rekrut-erede børnesoldater, som selv beskriver, hvordan de psykisk har overlevet deres oplevelser ved at undgå at dvæle ved tankerne og minderne om fortidens ubehageligheder.
Deltagerne har ikke grublet over deres oplevelser og lever i dag et liv uden psykiske mén.
Resultaterne dokumenterer, at traumer kan overleves, at man kan komme videre uden at skulle tale oplevelserne igennem.
Ny behandling
Ofrene forklarede, at den bedste strategi til at komme videre i livet var at lade de mange dårlige minder fra fortiden være i fred. Som èn af deltagerne udtrykte det: ’Det, der skete under krigen, bliver dér’.
På baggrund af samtalerne med de tidligere børnesoldater konkluderer Helle Harnisch, at det ikke er godt at overtænke alle traumer.
Konklusionen er en udfordring for det psykologiske dogme om ’heling gennem deling’ og for vores vestlige og freudianske forestilling om, at oplevelser i barndommen bør bearbejdes gennem deling.
Det er en udbredt opfattelse, at dårlige minder og oplevelser skal håndteres og bearbejdes for at heles. Vi beder vores børn, venner og familie om at tale dårlige oplevelser igennem, og vi tror, at vi bør dele og tale om dårlige minder – med terapeuter – for at forstå os selv bedre og komme videre i livet.
Afhandlingen fra Dansk Center mod Tortur tyder på, at vi må til at forstå sindet på en ny måde.
Vores velmenende løsninger med at tilbyde traumatiserede en terapeut er en bjørnetjeneste, som blot forværrer deres symptomer. I stedet bør vi lære folk at lade deres tanker være. Dét er præcis målet i metakognitiv terapi.
En hel generation af velmenende krisepsykologer bør gentænke deres forståelse af traumer og deres løsningsmodeller. For vi skal til at lære ikke at pille i såret.
PIAS TIP: Giv sindet de bedste betingelser for selvheling ved at give slip på fortiden og holde fokus på det gode, der sker – her og nu.
GUIDE:
Krop og sind heler sig selv
Vi forsøger ofte at finde forklaringen på vores tanker og følelsesliv ved at bearbejde dårlige oplevelser i fortiden. Men det er ikke nødvendigt. Ligesom kroppen har en naturlig evne til at hele sår og rifter, har også psyken samme evne. Vores sind heler af sig selv – hvis vi giver det lov.
Hold fokus på det gode liv
Mange tror, at livet er enten/eller. Enten har vi det godt og er traumefri, eller også har vi det meget dårligt. Vi skal forstå, at sindet er meget mere komplekst. Vi kan godt være triste og glade på én og samme tid. Selvom du bliver ramt af dårlige flashbacks fra minder i fortiden, kan du godt vælge at bruge dine kræfter på det gode i dit liv her og nu. Vend din opmærksomhed mod dine dejlige børn, din yndlingsserie på Netflix eller dine bedste venner. Øvelsen handler ikke om at fortrænge dårlige minder, men om at erfare, at de godt kan eksistere, imens du engagerer dig i gode ting, der bringer dig i godt humør.
Gem, men glem ikke tankerne
Mange klienter spørger mig: ’Hvordan ved jeg, om jeg skifter fokus på den forkerte måde. Om jeg i virkeligheden ser Netflix for at fortrænge de dårlige tanker?’
Der er kun én måde at finde ud af, om du bruger de metakognitive redskaber på den rigtige måde: Stil dig selv spørgsmålet: ’Hvorfor skifter jeg fokus fra mine dårlige tanker?’. Er svaret, at det gør jeg for at få dem til at gå væk? Så gør du det på den forkerte måde. Er dit svar derimod, at du skifter fokus for at lade tankerne være, gør du det helt rigtige. Se tankerne som radioen i baggrunden, som du ikke kan slukke for, men som du heller ikke behøver at lytte til. Forskellen i, om du flytter fokus på den rigtige måde, ligger altså i dit mål med at flytte fokus.
Kilde ’What kept me going’. A qualitative study of avoidant responses to war-related adversity and perpetration of violence by former forcibly recruited children and youth in the Acholi region of northern Uganda. Social Science and Medicine. Volume 188, September 2017, Pages 100-108
