Pia Callesen

Livskriser får mange til at gå på jagt efter deres ’sande jeg’. Men for nogle fører selvransagelsen til depression. Bliv klogere på dig selv uden at miste fodfæstet.

Efter en større livskrise – det kan være en skilsmisse, et dødsfald eller en anden livsomvæltning – hører jeg ofte mennesker sige, at de skal bruge tid på at finde sig selv igen.

Den søgen involverer ofte alene-tid, rejser eller selv-refleksion – alene eller hos en terapeut.

Mange bliver klogere på sig selv af øvelsen og finder frem til en ny og mere livserfaren udgave af sig selv. Men for andre er det en hård rejse, som kan ende i fortvivlelse, frustration og håbløshed.

Sandheden er, at du bedst finder dig selv ved ikke at lede for meget.

Følelser ophobes ikke

Ofte møder jeg mennesker i min klinik, der forsøger at analysere sig selv for at finde sig selv, med øget modløshed og frustration som konsekvens. Mange beskriver, at de når en midlertidig lindring og indsigt, men med flere depressioner og nedture som konsekvens.

Måske er det Freuds indflydelse, der får os til at tro, at vi skal bearbejde alle vores dårlige oplevelser, tanker og følelser for at finde os selv. Freud lærte os, at vores følelser har brug for forløsning (kathartis) for at lette trykket i den beholder, hvor vi opbevarer alle oplevelser.

Vi får ofte at vide af terapeuter, at vi skal analysere os selv for at øge vores selvindsigt og selvudvikling.

Men sandheden er, at vores sind ikke fungerer som en beholder men mere som en si, hvor dårlige oplevelser langsomt sies fra, hvis ikke vi stopper hullerne til med mer-analyse og bearbejdning.

Når vi bruger oceaner af tid på at vende fokus ind i os selv, holder vi liv i de dårlige følelser. Ligesom man ikke kan gå væk fra en dør, som man samtidig forsøger at holde lukket. Sådan er det også med vores følelsesliv.

Jo mere vi bearbejder det, des sværere bliver det for følelserne at hele sig selv.