Vi har en tendens til at analysere vores følelser, men jo mere du dyrker en følelse for at forstå den, des mere fastholder du dig selv i den.
Mange tror, at vejen ud af ubehagelige følelser er viden og indsigt i, hvor følelserne kommer fra. Hvorfor føler jeg som jeg gør? Hvor kommer de irrationelle følelser fra? Hører jeg mange spørge.
Sandheden er, at følelser er forbigående. Hvis de ikke håndteres, vil de komme og gå som grå regnvejrsdage. Men begynder du intensivt at analysere dine følelser, kan problemer opstå.
Selve analysen holder nemlig liv i følelserne og forhindre den naturlige heling, som tiden ellers sikrer.
For nogle måneder siden havde jeg en klient i terapi. Malene havde i mange år levet alene efter at have været i et langt forhold til en udstationeret soldat, som endte med at forlade hende. Nu havde hun en ny kæreste, men blev med jævne mellemrum opmærksom på en knude af angst for at blive svigtet. Knuden i hendes bryst havde været en følgesvend ’on and off’ i de parforhold hun havde været i hidtil. Hun ønskede at blive klogere på knuden. Hvor kom den fra? Hvad var dens oprindelse?
Hendes håb var, at hvis hun fandt frem til årsagen til svigtfølelsen, ville det gøre det lettere for hende at håndtere følelsen og få den til at forsvinde.
Svigtet
Under vores samtaler blev det tydeligt, at Malene allerede havde flere svar på følelsens oprindelse. Hendes mor havde været meget fraværende. Og da Malene var lille, havde hun ofte følt sig svigtet, når moderen valgte værtshuset fremfor familielivet.
Alligevel blev hun ved med at søge efter flere svar.
Hver gang hun blev ramt af svigtfølelsen, prøvede hun at overbevise sig selv om, at følelsen ingen berettigelse havde: ’Du har en kæreste, der elsker dig! Han svigter dig ikke, fordi han skal i byen med en ven’, sagde hun til sig selv.
Men de lange debatter lindrede ikke følelsen. Tværtimod.
Spørgsmål nærer følelsen
Jeg spurgte om hun hellere skulle lade knuden være og ikke analysere den så hårdt.
I begyndelsen var hun skeptisk over mit forslag. Malene er selv uddannet psykoterapeut, og havde netop lært, at følelser skal bearbejdes for at kunne heles.
Vi blev enige om at afprøve den fasttømrede antagelse med et eksperiment. De næste to måneder skulle Malene gøre noget andet, end hun plejede, når hun blev ramt af følelsen af svigt.
I stedet for at analysere følelsen skulle hun registrere den, men lade den være i fred og straks dirigere sin opmærksomhed tilbage på dagens aktiviteter og gøremål.
Efter nogle uger mødte jeg igen Malene, der glædesstrålende meddelte: ’Følelsen er næsten væk’.
Hun havde gjort, som vi aftalte, havde ladet svigtfølelsen være. Nu fyldte den nærmest ingenting og blev kun hos hende få sekunder, når den endelig sneg sig frem.
Malene var overrasket over, at den forløsning, hun havde søgt, først kom, da hun stoppede med at søge efter den.
