Ny forskning fastslår – der er én årsag til mange forskellige typer af psykiske diagnoser. Lær at styre tankerne og få styr på psyken

Vi har i mange år tillagt psykiske diagnoser stor betydning og set store forskelle mellem forskellige diagnostiske tilstande.

Mange tror, at der er milevid forskel på f.eks. en spiseforstyrrelse og en depression. Men vi skal til at forstå psykiske lidelser på en helt ny måde.

Det beviser forskning, som de to engelske psykologer Adrian Wells og Gerald Mathews står bag.

Op gennem 90erne påviste de to, at der er langt flere ligheder end forskelle mellem forskellige psykiske diagnoser, og at løsningerne på de mentale problemer derved er mere ens end først antaget.

Opmærksomhedssyndrom

Forskningen tyder på, at psykiske symptomer i langt højere grad, end vi tidligere har antaget, er noget, den enkelte selv kan styre.

Med de rette strategier kan vi faktisk undgå de psykiske symptomer, som udgør mange af de diagnoser, vi kender i dag.

Wells og Mathews identificerede et kognitivt opmærksomhedssyndrom, kaldet CAS (The Cognitive Attentional Syndrome) som de påviste er årsag til alle psykiske symptomer.

CAS er en samling af mentale strategier som umiddelbart har til hensigt at redde os ud af problemer, men som ofte giver bagslag og resulterer i psykiske symptomer, som i invaliderende grad munder ud i diagnoser som stress, angst, depression, OCD og PTSD.

Hvis Wells’ og Mathews’ forskning har ret, er alle diagnoser forårsaget af CAS. I det tilfælde kan de også alle sammen overvindes ved at begrænse CASen:

Lær at identificere din CAS og få styr på den ...

1. Grublerier

  • Tankerækker, der har til hensigt at finde svar og løsninger. Ofte begynder de med spørgsmålet ’Hvorfor ...’
  • Det kan f.eks. være grublerier om, hvorfor din kæreste ikke sender dig søde beskeder mere, eller hvorfor du dumpede ved den sidste eksamen. Grublerier er rettet mod begivenheder, som har fundet sted, og leder imod depressive tilstande.

2. Bekymringer

  • Tankerækker af ’hvad nu hvis ...’ tanker.
  • Tankerne har til hensigt at forudse begivenheder og skabe kontrol i livet. Bekymringer rettet mod mulige fremtidige begivenheder, og som leder mod angsttilstande.

3. Trusselsmonitorering

Vi holder øje med ting, vi tror er farlige. Det kan være i den ydre verden f.eks. mænd i mørket, vira eller bakterier. I den indre verden kan tankerne rettes mod, om vi er på vej til at blive stressede – igen eller har tanker i hovedet, som vi tror skal undgås, da vi tillægger tankerne farlighed.

Andre mestringsstrategier, der også giver bagslag

1. At undertrykke tanker eller søge beroligelse hos pårørende eller fagpersoner.

2. Misbrug af alkohol eller narkotika.

Alle lidelser er drevet af CAS Indholdet af CASen afslører, hvilken diagnose man ender med at få.

  • Spiseforstyrrede bekymrer sig mest om kalorier og kropsfedt.
  • Helbredsangste bekymrer sig om, hvorvidt de lider af alvorlig sygdom som kræft.
  • Socialangste bekymrer sig om, hvorvidt andre kan lide dem, eller om de fremstår pinlige og derfor bliver udstødt.