Vi bekymrer os om vores børn, vores forældres og vores partners ve og vel. Men vi burde hellere vise omsorg. Bekymring kan de ikke bruge til noget

Nogle gange hører jeg, at folk siger: ’Min bekymring gør mig til et omsorgsfuldt menneske’. Men er meget bekymrede mennesker mere omsorgsfulde end ubekymrede mennesker? Formentlig ikke.

Uge- eller timelange bekymringer om dem, som vi føler omsorg for, gør os næppe til mere kærlige mennesker, der kan være der for dem, vi holder af. I store mængder kan grublerier faktisk føre til det modsatte: Mindre overskud og energi til at støtte og hjælpe vores nærmeste.

Bekymring er normalt

Tanker om vores kæres ve og vel kan fylde meget for mange af os. ’Hvad nu hvis sønnike (med det nye kørekort) kører galt?’. ’Hvad nu hvis vores datter dumper sin eksamen?’. ’Hvad nu hvis min mands kræft blusser op igen?’

Bekymringer kan være tidkrævende og resultere i stress og anspændthed. En enkelt bekymring her og der er selvfølgelig helt fint, men tager de bekymrede tanker overhånd og ender med at fylde det meste af dagen, følger der typisk andre symptomer med i kølvandet. Vi bliver angste, nervøse og får svært ved at sove.

Mange forklarer deres bekymringer som en del af en omsorgsfuld personlighed:

»Jeg bekymrer mig om dem, jeg elsker, netop fordi jeg elsker dem,« hører jeg tit, folk sige.

Sandheden er, at den bedste omsorg, vi kan give hinanden, næppe er bekymringer. Jeg er helt sikker på, at sønnike hellere vil have en tur i Tivoli end en mor, der bekymrer sig natten lang over, om han kører galt.

Vi foretager os tusindevis af handlinger hver dag uden først at lave timelange risikoanalyser. F.eks. børster vi tænder eller tømmer opvaskemaskinen uden først at analysere fordele og ulemper, for og imod i stride strømme. Det samme kan vi øve os på med andre handlinger. F.eks. de mere omsorgsfulde af slagsen.

Tænk mindre, lev mere

Køb en blomst, sig: ’Jeg elsker dig’ til én, der betyder meget for dig, eller giv din mand et kærligt knus.

Den ægte omsorg over for hinanden sidder ikke i vores hoveder, men i vores adfærd.

Men skal jeg ikke bekymre mig for at kunne tage mig af problemer og vise omsorg for min familie, tænker du måske.

Nej, det behøver du ikke. For tænkning og handling er to forskellige ting. Kærlige handlinger kræver ikke fem eller ti timers forudgående tænkning – tværtimod. Hvis du overtænker dit liv, ender du med at handle mindre og passivisere dig selv i mængden af tanker og bekymringer.

PIAS TIP: Tænk mindre, lev mere. Køb en blomst, sig: ’Jeg elsker dig’ til én der betyder meget for dig, eller giv din mand et kærligt knus.

Guide: Drop bekymringerne


Sæt tid på

Det første skridt mod et bekymringsfrit liv er at blive bevidst om omfanget af dine grublerier. Bruger du en time, fem timer eller hele døgnet på at bekymre dig om dine kære? Beslut dig for at undersøge sagen ved i tre dage at skrive ned, hvor meget tid du reelt har brugt på bekymringer.

Tænk mindre, handl mere

Næste skridt er at skrue ned for grubletiden og op for de kærlige handlinger. Du skal indse, at den ægte omsorg ikke sidder i dit hoved. Øv dig i at lade de bekymrede tanker være og give din søn/kæreste/søskende et knus eller kærlig besked i stedet for timelange bekymringer om dem.

Drop vanerne

Har du bekymret dig det meste af dit liv, kan det være svært at skrue voldsomt ned for den type af tanker. Måske tænker du ’Hvem er jeg uden mine bekymringer?’. Måske føler du nærmest, at din bekymrede natur er blevet en del af din identitet eller personlighed. Men husk at dine bekymringer ikke er dig, de er kun en gammel vane. På samme måde som du ikke er din neglebidning, er du heller ikke dine bekymringer. Bliv bevidst om din vane, skru ned for den og bliv en bedre og mere grublefri version af dig selv.