Zealand Pharma indsnævrer forventningerne til omkostningerne til 2025, efter man har sat udviklingen af det potentielle vægttabsmiddel dapiglutid på pause.
Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal.
Selskabet forventer, at de samlede driftomkostninger vil lande på mellem 2 og 2,3 mia. kr. Her havde selskabet tidligere ventet driftomkostninger for mellem 2 og 2,5 mia. kr.
De færre omkostninger er især drevet af, at man har valgt at sætte udviklingen af vægttabsmidlet dapiglutid på pause, fordi man vil fokusere investeringerne de steder, hvor der er størst potentiale for at differentiere sig og skabe langsigtet værdi.
Biotekselskabet har omsat for 49,6 mio. kr., hvilket er markant over, hvad analytikerne havde ventet. De havde sat næsten op efter en omsætning på 32,6 mio. kr., viser tal fra Bloomberg.
Udgifterne til driften er lavere end ventet. Denne lyder på 510,9 mio. kr. mod analytikernes forventning om 612,7 mio. kr.
Selskabet har en kontantbeholdning på næsten 16,2 mia. kr., hvilket er markant mere end i starten af året, hvor kontantbeholdningen lød på 9 mia. kr.
Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Sådan anbefaler analytikerne, at du handler Novo-aktien
