Med et pennestrøg kategoriserer Vurderingsstyrelsen nu pludselig pilskæve ejendomsvurderinger som fuldtræffere.
Tirsdag udsendte styrelsen en pressemeddelelse med overskriften ‘Langt de fleste endelige vurderinger rammer inden for skiven’.
Lidt længere nede i pressemeddelelsen fremgik det, at styrelsen ‘som noget nyt’ har indført en ‘bagatelgrænse på 200.000 kr.’ for ejendomme med en handelsværdi på under en million kroner.
Det vækker mildest talt undren hos Danmarksdemokraternes skatteordfører, Hans Kristian Skibby.
»Det forstår jeg hverken kuk eller bøh af,« siger han.
Et politisk flertal på Christiansborg har nemlig vedtaget, at de nye, stærkt forsinkede, endelige ejendomsvurderinger maksimalt må skyde plus/minus 20 procent forbi handelsværdien, hvis de skal tælles med som korrekte vurderinger.
Men med den nye bagatelgrænse på 200.000 kroner for ejendomme med en handelspris på under en million kroner opfatter Vurderingsstyrelsen pludselig meget større procentvise afvigelser som fuldtræffere.
Det er en smule indviklet, så lad os tage et tænkt eksempel:
Vurderingsstyrelsen udsender en endelig 2020-vurdering til en boligejer i Udkantsdanmark. Vurderingen lyder på 650.000 kroner for et mindre og ældre hus.
Det lyder ikke af meget, men faktum er, at handelsværdien på boligen kun er 450.000 kroner
Den offentlige vurdering skyder altså hele 44,4 procent forbi handelsprisen, men som følge af den nyindførte bagatelgrænse på 200.000 kroner kategoriserer Vurderingsstyrelsen den skæve vurdering som en fuldtræffer.
Det er noget rod, mener Hans Kristian Skibby.
Medmindre boligejeren er vaks ved havelågen, får klaget over den procentsvis pilskæve vurdering og får medhold, vil boligejeren nemlig blive beskattet af en offentlig vurdering, der markant overstiger handelsværdien.
For at sikre boligejerne mod skæverter har politikerne på Christiansborg vedtaget et forsigtighedsprincip, der betyder, at boligejerne kun beskattes af den offentlige vurdering minus 20 procent.
Men i eksemplet her vil boligejeren som udgangspunkt – medmindre boligejeren klager og får medhold – blive beskattet af 650.000 kroner minus 20 procent; altså af 520.000 kroner, selvom handelsværdien er 450.000 kroner.
»Vurderingsstyrelsen har åbenbart et behov for en eller anden bogføringssucces,« siger Hans Kristian Skibby og tilføjer:
»Men det er jo ikke nogen succes, hvis folk bliver beskattet af ejendomsvurderinger med fejlprocenter på over 40 procent. Det skriger til himlen,« siger han.
Euroinvestor har spurgt Vurderingsstyrelsen, hvem der har besluttet at indføre bagatelgrænsen på 200.000 kroner, hvilken dato beslutningen er truffet og med hvilken lovhjemmel.
Men i det skriftlige svar, Euroinvestor har modtaget, bliver ingen af spørgsmålene besvaret.
I stedet gentager styrelsen i store træk indholdet af pressemeddelelsen og skriver, at det er ‘helt naturligt, at vurderingen af ejendomme, der handles til forholdsvis lave priser kan afvige mere end 20 pct. fra en handelspris. Dermed er et procentuelt mål i mindre grad dækkende for disse ejendomme.’
Det er netop denne problemstilling, Vurderingsstyrelsen tager højde for med bagatelgrænsen, skriver styrelsen videre:
»Dermed bliver afvigelser på mindre end 200.000 kr. fra salgsprisen beregnet som et træf. Det giver et bedre billede af, hvor godt vurderingsmodellen rammer. Vurderingsstyrelsens analyse af træfsikkerheden viser, at der generelt er en høj træfsikkerhed på over 80 pct., mens den ligger på 82 pct. med bagatelgrænsen. Vurderingsstyrelsen har lagt begge tal frem i analysen.«
Det svar tilfredsstiller imidlertid ikke Hans Kristian Skibby:
»Beslutningen om pludselig at indføre den her ‘bagatelgrænse’ er jo ikke truffet ud af den blå luft. Jeg vil nu spørge skatteministeren, hvordan den praksis er kommet for dagen.«
I praksis vil Danmarksdemokraterens skatteordfører nu stille et såkaldt udvalgsspørgsmål til skatteministeren, der skal opklare sagen.
»Det kommer han til. For det her vil jeg have undersøgt.«
Den nye bagatelgrænse har ikke betydning for borgernes mulighed for at klage over de endelige vurderinger.
Kokken Hannah Grant giver sig sine bedste sparetip til madbudgettet og sit bedste tip til prepping-mad i den seneste udgave af podcasten Spar Kassen. Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.
