Det kræver en monstrøs udbetaling at sparke døren ind til det københavnske boligmarked, hvis man er sygeplejerske, pædagog eller politibetjent med en helt almindelig indtægt.
En gennemsnitlig toværelseslejlighed på 60 kvadratmeter i Københavns Kommune koster nu 3,22 millioner kroner. Drømmer man om at købe sådan en, er en normal indtægt ikke nok til at blive kreditgodkendt i banken.
Her skal man have en velspækket opsparing med sig for at blive mødt med velvillighed af sin bankrådgiver.
Helt konkret skal en sygeplejerske med en månedsløn på 33.000 kroner før skat have sparet hele 1,7 millioner kroner op, for at banken vil låne hende de sidste 1,5 millioner kroner.
Det viser beregninger, som Nordea har foretaget for Euroinvestor og B.T.
En enlig ingeniør med en månedsløn på 50.000 kroner kan nøjes med en udbetaling på 322.000 kroner svarende til 10 procent af købsprisen for lejligheden på 60 kvadratmeter.
Som reglerne er i dag, skal man som minimum lægge fem procent af købsprisen for at kunne blive kreditgodkendt.
Og hvis man vil nøjes med at lægge de fem procent svarende til 161.000 kroner i udbetaling på lejligheden på 60 kvadratmeter i København, skal man have en månedsløn et stykke over gennemsnittet. Her skal man nemlig op at ramme en månedsløn på cirka 64.000 kroner før skat.
Det er de færreste singler, der kan skrabe så mange penge hjem hver måned, så lidt nemmere er det formentlig for par med to faste indtægter at komme ind på det københavnske boligmarked.
Lad os tage et konkret eksempel:
En pædagog og en lærer med et vuggestuebarn ønsker at købe en treværelseslejlighed på 75 kvadratmeter, som den lille familie kan være i. Der er soveværelse, et lille børneværelse, køkken, stue, bad og entre.
Gennemsnitsprisen for sådan en lejlighed i Københavns Kommune er i dag 4.027.000 kroner. Pædagogen og læreren har tilsammen en indtægt på 75.000 kroner om måneden før skat og betaler 4.489 kroner om måneden for vuggestuepladsen.
For at blive kreditgodkendt skal parret have sparet cirka 403.000 kroner op, som det kan lægge i udbetaling. Det svarer til 10 procent af købsprisen.
Boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann understreger, at der er tale om generelle beregninger, da en kreditvurdering altid tager udgangspunkt i kundens individuelle økonomi og ikke mindst evnen til at lægge et budget – og holde det.
»To familier kan have meget forskellige behov og ønsker til deres privatøkonomi, og det har betydning for, hvor stort et beløb de kan låne. Banken kigger meget på, hvordan familien hidtil har brugt deres penge,« lyder det fra Lise Nytoft Bergmann.
Der er imidlertid nogle retningslinjer, som banken som udgangspunkt skal holde sig inden for, når den kreditvurderer kunderne.
I 2016 kom der nemlig nye kreditregler for de såkaldte vækstkommuner, herunder Københavns Kommune.
Reglerne betyder, at boligkøbernes gældsfaktor – hvis husstanden har en indkomst på en million kroner før skat om året og låner fire millioner kroner, er gældsfaktoren fire – kun må komme over fire, hvis boligejeren kan tåle et fald i boligpriserne på 10 procent, uden at deres formue bliver negativ.
Det betyder med andre ord, at pædagogen og læreren i eksemplet ovenfor kun kan låne mere end fire gange deres husstandsindkomst, hvis de kan stille med en udbetaling på minimum 10 procent,
Det er altså her deres gældsfaktor, der sætter grænser for, hvor stort et lån de har mulighed for at få.
Hvis læreren og pædagogen ikke kan overskue at spare over 400.000 kroner op til udbetalingen, kan de eksempelvis i stedet gå efter en lønforhøjelse på jobbet eller måske skifte til et bedre betalt job.
Hvis de tilsammen kan løfte deres månedsløn med 5.000 kroner fra 75.000 kroner før skat til 80.000 kroner før skat, kan parret nemlig nøjes med at lægge 202.000 kroner i udbetaling svarende til de lovpligtige 5 procent.
Lyt til den seneste episode af podcasten Millionær Klubben her: