Det er stort set umuligt for unge at komme ind på boligmarkedet i København, Aarhus og andre store byer. En gennemsnitlig toværelsesejerlejlighed på 60 kvadratmeter koster i dag et godt stykke over tre millioner kroner i Københavns Kommune.
Derfor skal danske unge udstyres med en ny ret til at bruge deres pensionsopsparing til at komme ind på boligmarkedet.
Det mener den partineutrale ungdomsorganisationen SAGA, som henover sommeren har luftet forslaget.
Reaktionerne har været mange og delte.
Nogle har rystet på hovedet og påpeget, at forslaget blot vil føre til større efterspørgsel og dermed presse priserne på de for mange unge i forvejen ubetalelige boliger endnu højere op.
Andre har nikket anerkendende og hæftet sig ved, at den stadigt stigende pensionsalder og længere arbejdsliv betyder, at en stor del af nutidens unge faktisk kommer til spare mere end rigeligt op til pensionen, og at det blandt andet derfor kunne give god mening at åbne for, at unge kan bruge af deres pensionsopsparing til boligkøb.
»De delte meninger og den megen debat, ser jeg som udtryk for, at folk tager forslaget seriøst,« lyder det fra en af forslagsstillerne, Magnus Georg Jensen, som er bestyrelsesmedlem i SAGA.
Han er 28 år og deler sammen med en kammerat en lejelejlighed i Københavns Nordvestkvarter.
Selvom Magnus Georg Jensen har et velbetalt job som konsulent i et internationalt konsulenthus og en pæn opsparing, er han afskåret fra at kunne købe en toværelseslejlighed i København.
»Det har jeg en frustration over,« siger han og tilføjer:
»Min grundideologi udspringer nok af min opvækst på Østerbro. Min mor boede i en andelsbolig og var fysioterapeut. Hun havde råd til en bolig på Østerbro. Alle mine venners forældre på Østerbro havde lignende job som for eksempel politibejente, men der har vi ikke selv råd til at bo nu.«
Da Magnus Georg Jensens forældres generation købte deres første bolig, kostede en andelslejlighed ofte under 100.000 kroner i København. I dag er prisen som oftest langt over en million kroner plus den løbende husleje.
»I dag er det kun unge mennesker med velhavende forældre, der har råd til at købe en andelsbolig på Østerbro. Det var det, det startede for mig. Velhavende forældrene kunne så at sige komme ind og overbyde unge arbejdsomme mennesker og give en bolig til deres barn. »et, synes jeg, var unfair.«
»Jeg tænkte: ‘Hvordan kan vi lave et system, så også de unge, der selv knokler for det, kan købe en lejlighed i København?' Pension er midler, man selv har sparet op gennem at arbejde. Det er ens egne penge, og dem skal man kunne bruge på at kunne komme ind på boligmarkedet som ung,« siger Magnus Georg Jensen.
Forslaget er blandt andet blevet hilst velkomment af Henrik Ramlau-Hansen, lektor ved CBS og tidligere administrerende direktør i pensionsselskabet Danica.
Han har skitseret en model, hvor unge skal kunne hæve deres pensionsopsparing frem til 40 år før den officielle pensionsalder.
I 2025 forventes Folketinget at vedtage, at den officielle pensionsalder skal stige til 70 år gældende fra 2040.
Ramlau-Hansens model vil altså betyde, at unge vil kunne hæve deres pension frem til de fylder 30 år. Løfter politikerne pensionsalderen yderligere i takt med den stigende levealder, som det forudskikkes i velfærdsaftalen frra 2006, parallelforskydes vinduet for at kunne hæve sin pension til et boligkøb tilsvarende.
Blandt de mere kritiske røster finder man blandt andre tidligere overvismand Torben M. Andersen, der i debatten har pointeret, at frigivne pensionsmidler alt andet lige vil presse priserne på boliger op.
Den logiske følgevirkning af sit forslag anerkender Magnus Georg Jensen. Men, siger han, priserne vil alt andet lige stige relativt mindre i forhold til den øgede købekraft, som de frigivne pensionsmidler vil give de unge, der vælger at bruge pensionsopsparingen på et boligkøb.
»Det er jo kun en særlig gruppe, der vil få styrket deres købekraft – ikke hele Danmarks befolkning. Det vil gælde unge, der knokler og sparer op til pensionen. Derfor vil denne gruppe af unge også få nemmere ved at komme ind på boligmarkedet, end de har i dag,« siger han.
Han tilføjer, at et boligkøb i mange tilfælde i øvrigt også fungerer som en opsparing, da der ofte oparbejdes en friværdi i boligen, fordi der afdrages på boliglån og som følge af prisstigninger.
Magnus Georg Jensen håber, at forslaget vil vinde genklang på Christiansborg og hos arbejdsmarkedets parter, som i sidste ende afgør, om ideen skal føres ud i livet.
Ikke mindst fordi boligpriserne i de store byer i dag afskærer unge med gennemsnitlige lønninger fra at få fod under eget bord.
En sygeplejerske, der arbejder på et hospital i København, og har en indkomst på 33.000 kroner om måneden samt en opsparing på 400.000 kroner i frie midler, skal i dag ned omkring Ishøj for at finde en toværelseslejlighed på 60 kvadratmeter, som hun har råd til at købe.
Det betyder, at hun har cirka 30 kilometers bilkørsel ind til sit arbejde, påpeger Magnus Georg Jensen.
»Skal vores sygeplejersker ikke kunne købe en bolig tættere på deres arbejdsplads i for eksempel København? Skal vi ikke gøre det nemmere for unge, der tager de professionsbacheloruddannelser, samfundet efterspørger, at kunne købe en bolig i de byer, hvor de skal arbejde? Det synes jeg.«
Luksusfældens økonomiske ekspert Mette Djernis kommer i seneste udgave af podcasten Spar Kassen foruden gode spareråd også med fortællingen om en helt særlig Luksusfælden-deltager, der gjorde stort indtryk. Det kan du høre fra 4.45 minutter inde i afsnittet. Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.