Der hersker en nervøs stemning blandt investorer efter fredagens kursfald på det amerikanske marked og den stigende uro i weekenden imellem USA og Kina.
Vi begynder den finansielle overflyvning i Asien, hvor børshandlen allerede er i gang.
Investorer sælger kraftigt ud af kinesiske aktier. Det ses i Hang Seng-indekset, der falder næsten 3 pct, viser Bloomberg-data. Det sker, efter handelsstriden imellem USA og Kina er blusset op på ny.
Europæiske aktier står omvendt til at stige, når børshandlen skydes i gang om nogle timer, viser futures for Stoxx50-aktieindekset.
Amerikanske aktier står også til at stige en smule efter fredagens kursfald, viser futures for det store, brede S&P 500-indeks, det teknologitunge Nasdaq-indeks og Dow Jones-indekset. De tre toneangivende aktieindeks står til at stige op mod 1,6 pct.
Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi.
S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.
Læs også: Kinesiske aktier under pres efter nye handelsstridigheder
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der stiger.
En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu knap 60 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster nu næsten 64 dollar.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.
Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen er steget det seneste døgn, og det gyldne metal er nu blevet 54 pct. mere værd i år. Guldet handles til en pris på 4.049 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin er steget en smule det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 114.850 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Chefanalytiker advarer: Nye kursfald truer
Læs også: Regnskabssæsonen nærmer sig: Her er de tre regnskaber, strateg holder øje med