Udsigt til kursstigninger - her er det finansielle overblik


En bølge af kurstigninger buldrer lige nu gennem aktiemarkedet - og den har kurs mod Europa og USA.
Investorer reagerer på meldinger om, at USA og Iran oplyser, at landene vil underskrive en midlertidig fredsaftale fredag 19. juni. skriver Bloomberg News.
Aftalen skal eftersigende stoppe for kampene mellem de to lande, genåbne det kritiske Hormutzstræde og sætte gang i forhandlinger om Irans atomprogram.
»Investorerne tolker det her som et tegn på, at de ikke behøver at bekymre sig om, at spændingerne mellem USA og Iran blusser op igen,« hvilket driver lysten til at købe risikofyldte aktiver, oplyser Kazuhiro Sasaki, der er analysechef hos Phillip Securities Japan.
»Når oliepriserne samtidig falder, virker det som om, at markedet allerede har indregnet genåbningen af Hormuzstrædet i kurserne.«
Det toneangivende sydkoreanske aktieindeks Kospi stiger 5,1 pct., mens det japanske Nikkei-indeks stiger 5,4 pct. På børsen i Hongkong stiger kinesiske aktier 0,4 pct., når man ser på udviklingen i Hangseng-aktieindekset.
Europæiske aktier står til at stige 1,7 pct., viser futures for stoxx50.
Læs også: Investeringsøkonom: Så meget kan danske aktier stige efter aftale
Amerikanske aktier står også til at stige, når børshandlen skydes i gang kl. 15.30 dansk tid. Det store, brede S&P 500-indeks står til at stige 1,1 pct.
Det teknologitunge Nasdaq-indeks står til at stige 1,8 pct., mens Dow Jones-indekset står til at stige 0,9 pct.
Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi.
S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der falder markant.
En tønde af den amerikanske WTI-olie falder 5,7 pct., så den nu koster 81 dollar, mens Brent-olie falder 4,8 pct., så den nu koster 67 dollar på tønde.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.
Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Chefanalytiker efter aftale: Usikkerheden ser ud til at være væk