Danskerne satte i 2010 i gennemsnit 64.000 kr. ind på opsparingskontoen. Men sparer vi alle rigtigt op til seniortilværelsen? Næppe!

Fire ud af ti åbner således end ikke rudekuverten fra pensionsselskabet, halvdelen af os har opsparingen i to eller flere ordninger, med dyre administrationsomkostninger til følge, mange har simpelthen glemt deres pensionspenge – og 66 pct. erkender da også, at de burde engagere sig mere i deres pensionsforhold.

Guide til pensionsjunglen

Det sidste er der god grund til – for der er himmelvid forskel på de enkelte pensionsordninger og dermed på netop det beløb, der afgør, om du skal spise kaviar eller kattemad, når du bliver gammel.

En svær øvelse
- Problemet er nok, at pension jo afhænger af hele livssituationen og derfor kræver en individuel rådgivning, og det får de færreste – i hvert fald af uafhængige rådgivere. Problemet er dog også, at det er umuligt for den enkelte pensionskunde at finde det bedste produkt på markedet.

Det betyder din alder

Der findes simpelthen ingen offentligt tilgængelige sammenligningsværktøjer. Og selv for pensionseksperter er det en omfattende og svær øvelse, siger Allan Christensen, partner og rådgiver i det uafhængige pensionsrådgivningsfirma Bedstpension.dk.

En kæmpe forskel
Din seniortilværelse afhænger selvfølgelig først og fremmest af, hvor meget du sparer op.

Hvad er pension?

Dernæst af afkastet af og omkostningerne ved en pensionsopsparing. Forrentningen svinger oftest mellem 0,25 og 3,00 pct., og selv om det ikke syner af meget, så gør det dog en kæmpe forskel over 30 år. Forrentningen kan til en vis grad tjekkes, men det er yderst svært at gennemskue omkostningerne ved en pensionsordning, fordi mange af dem er skjulte, og det gør en nok så væsentlig forskel. På fire sammenlignelige pensionsprodukter (se nederst på siden) varierer omkostningerne således med små 800.000 kr. – og det, kombineret med forskel i afkastet, kan let – som regneeksemplet viser – betyde en forskel på en rund million kroner, når seniortilværelsen skal forsødes.

God eller mindre god
- Det er jo ofte forskellen mellem en mindre god og en god pensionisttilværelse. Så man skal virkelig nærlæse og undersøge omkostningsniveauet – og eventuelt få hjælp til det, fastslår Allan Christensen.

Problemet er imidlertid, at det er de færreste banker, der anbefaler ordninger med lave omkostninger, fordi disse ikke er bankens egne eller samarbejdspartneres produkter, og dermed er det svært for kunderne at finde dem. Men typisk handler de billige ordninger om det, man på ’banksprog’ kalder ’passivt forvaltede indeksforeninger’ mod bankernes ’aktivt forvaltede ordninger’.

Det betyder, at administrationsomkostninger kan holdes nede – og samtidig betyder det, at man følger aktiemarkedets generelle udvikling, mens ’de aktive’ forsøger ’at slå markedet’.

Man kan ikke slå markedet
Alle videnskabelige undersøgelser viser imidlertid, at man ikke kan slå markedet på lang sigt – og derfor er ’de passive’ bedre for kunderne – alt andet lige – også fordi de har langt lavere omkostninger. De passive indeksforeninger stormer da også frem i udlandet – således nærmer de sig en andel på 60 pct. af det private pensionsmarked i USA, oplyser Financial Times.

Den billigste passive indeksforening for private kapital- og rate-pensioner i Danmark er netop nu Optimal Pension, der tager sig betalt med 0,47 pct. i omkostninger, mens de dyreste ofte ligger på ca. 2,5 pct. Der er god grund til at engagere sig i sine pensionsforhold, for der er himmelvid forskel på de enkelte ordninger.

Klik på 'Se stort billede' for at se grafikken i stor størrelse.

Sammenlignelige pensionsprodukter