A.P. Møller - Mærsk Holding er tæt på at sikre afnoteringen af Svitzer.
Det fremgår af en børsmeddelelse torsdag fra Svitzer.
APMH har sikret sig 93,4 pct. af aktierne i Svitzer. Det endelige resultat ventes at komme fredag.
Det var tilbage i starten af april, at A.P. Møller Holding A/S gennem datterselskabet APMH Invest, fremsatte et købstilbud på slæbebådsrederiet Svitzer.
APMH ejer i forvejen 47 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Svitzer.
Læs også: Ændrer syn på Ørsted-aktien: Så meget tror storbank, den kan stige
Årsagen til købstilbuddet er følgende, at man ikke mener, børsnoteringen har medført den forventede investorinteresse.
»APMHI mener ikke, at børsnoteringen har medført den forventede investorinteresse, og vurderer, at en afnotering og privat ejerskab bedre vil understøtte Svitzers fortsatte vækst,« stod der i en børsmeddelelse, da købstilbuddet blev fremsat.
Afnoteringen mødte kritik fra den garvede investor Lars Persson, der foruden at være porteføljeforvalter i Millionærklubben også er teknisk analytiker hos Aktierådet.
»Jeg synes, det er ærgerligt, at et nyt stort, spændende selskab går fra børsen. Først tænker man øv, og at det er amatøragtigt. Bagefter tænker jeg, om det er fordi de ved, at der vil komme nogen og købe den af børsen, fordi kursen er faldet,« lød det fra Lars Persson.
Læs mere om det her.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.

