Har du oplevet, at din indkøbsvogn i supermarkeder som Føtex og Kvickly bugner med madvarer, tøj til ungerne, lidt dyrere rødvin end du egentlig havde tænkt dig at købe, og et uimodståeligt tilbud på et grydesæt, mens indkøbsvognen er knap så overlæsset, når du handler i discountbutikker som Netto og Lidl? Så er du ikke alene.
En helt almindelig børnefamilie, som kun handler i supermarkeder, kører årligt varer for 65.605 kroner gennem kasselinjen, mens familien, som kun handler i discountbutikker, har kasseboner for i alt 46.151 kroner på et år. En børnefamilie, som i dag både handler i discountbutikker som Netto og Lidl og i supermarkeder som Kvickly og Føtex, bruger årligt 58.636 kroner. Det viser beregninger, som Landbrug & Fødevarer har foretaget for BT på baggrund af omfattende data om danskernes indkøbsvaner.
Den markante forskel i årsforbruget skyldes både, at priserne er lave i discountbutikkerne, men også at vi som forbrugere putter flere og andre varer i kurven, når vi bliver fristet af supermarkedernes bredere sortiment, forklarer forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer Marianne Gregersen.
»Supermarkederne er rigtig gode til at inspirere forbrugerne og placere varerne på en indbydende og interessant måde, som inspirerer til mérkøb. Det er medvirkende til, at kunderne har for et større beløb varer i kurven, når de står ved kassen i et supermarked end i en discountbutik,« siger hun og tilføjer, at discountbutikker med et mindre sortiment, og typisk også færre ansatte, holder priserne nede.
I den gennemsnitlige indkøbskurv i en discountbutik (Aldi, Fakta, Lidl, Netto og Rema 1000) er der således varer for 142,50 kroner, mens den gennemsnitlige kunde handler for 202,50 kroner pr. gang i supermarkederne (Kvickly, Meny, Føtex og SuperBrugsen). Handler man som den gennemsnitlige forbruger hen over året - det vil sige både i discountbutikker og supermarkeder - er der varer for 171,40 kroner i den gennemsnitlige indkøbskurv, viser tal fra GfK Consumerscan.
Der kan, ifølge konsulent og ekspert i detailhandel Bruno Christensen, være mange penge at spare, hvis man går målrettet efter discountvarerne.
»Discountkæderne har i dag tilpasset sig forbrugerne og kan i dag dække behovet for de fleste familier,« siger han.
Butikkernes beliggenhed i forhold til arbejdsplads og bolig er sammen med varernes pris helt afgørende for, hvor vi gør vores indkøb af dagligvarer, påpeger Bruno Christensen. Hvis man vil høste en besparelse, skal man altså være indstillet på at ændre indkøbsvaner og måske vælge en dagligvarebutik, der ligger mindre bekvemt.
»Har man mulighed for at investere den tid, kan man helt sikkert spare en del penge,« siger Bruno Christensen.
KILDE: Landbrug & Fødevarer for BT. FORUDSÆTNINGER: Tobak og alkohol indgår ikke i tallene. Det forudsættes, at forbrugerne i gennemsnit handler 181 antal gange om året. Der tages ikke højde for, om forbrugerne ville handle færre gange, hvis man kun handlede i supermarkeder, eller om man ville handle flere gange, hvis man kun handlede i discount. De endelige beløb viser ikke nødvendigvis, at discount er billigere, og at supermarkeder nødvendigvis er dyrere. Tallene viser, at når der handles de forskellige steder, bruges der flere/færre penge. Forbrugstal vedr. gennemsnitsforbruger er trukket fra Danmarks Statistik. Tallene fra GfK om kurvstørrelse og indkøbsfrekvens er benyttet til at udregne den procentvise forskel mellem discount og supermarkeder. De opstillede scenarier skal tages med forbehold.
Coop: Derfor koster det mere at handle i et supermarked
BT tjekkede tirsdag den 10. oktober priserne på 10 identiske eller sammenlignelige basisvarer som hakket oksekød, mel og æbler i Netto og SuperBrugsen. Prisforskellen var til at få øje på, for eksempel kostede 10 øko-æbler 20 kroner i Netto, mens SuperBrugsens pris var 30 kroner, og samlet kostede kurven med de 10 basisvarer 250,10 kroner i SuperBrugsen, mens kassebonen sagde 196,65 kroner i Netto. Netto-kunden sparede altså 53,45 kroner svarende til 27,2 procent på en enkelt, lille handletur.
Informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen forklarer den markante prisforskel med, at det er billigere at drive en discountbutik end et supermarked.
»Der er lavere omkostninger til medarbejdere (i en discountbutik, red..). I et supermarked er der faguddannede medarbejdere, som for eksempel slagtere, og der er flere medarbejdere. Derfor er omkostningen større pr. vare i forhold til discount, og derfor er prisen for identiske varer forskellig,« siger han.
Kunder, der handler i supermarkeder, får samtidig et vareudvalg, der er mere end dobbelt så stort som discount-kunder, betoner han.
»For det andet er der slagterafdelinger med mulighed for at få særlige udskæringer, delikatesser og rådgivning. For det tredje er der mange specialiteter, man ikke kan få i discount, herunder meget mere økologi og convenience (ovnklare færdigretter, salat, der er klar til servering mv., red.).
- Pris er et helt afgørende konkurrenceparameter i dagligvarebranchen. Hvad vil I gøre for at blive mere konkurrencedygtige på prisen, ikke mindst set i lyset af, at Føtex sænker prisen permanent til discountniveau på mindst 2.000 varer?
»Prisen er vigtig, og den skal være på plads, så supermarkeder har konkurrencedygtige priser i forhold til andre supermarkeder, og discountbutikker i forhold til andre discountbutikker – og så prisforskellen mellem de to butikstyper ikke bliver for stor. Men konkurrencen handler i stigende omfang om meget andet, hvor udvalg, økologi, dyrevelfærd, convenience - færdigretter og lignende - også har stor betydning for den moderne forbruger.«
Flere vælger discount
Dagligvarer til discountpris har i den grad fået tag i danskerne. I 2006 havde discountbutikkerne en markedsandel på 28 procent af den samlede omsætning i dagligvarebranchen. Sidste år havde discountkæderne øget deres markedsandel til 42 procent. Det viser en opgørelse fra Retail Institute Scandinavia.
Tendensen vil fortsætte med uformindsket styrke, siger konsulent og ekspert i detailhandel Bruno Christensen.
»Fremtidens discountbutikker er her sådan set allerede. De er i dag blevet til en slags supermarkeder, som dækker den almindelige forbrugers behov,« siger han.
Lige nu står Dansk Supermarked med Netto, Føtex og Bilka samt tyske Lidl og norske Rema 1000 ifølge Bruno Christensen stærkt i priskrigen, mens Coop er rystet.
»Dansk Supermarked investerer en kvart milliard kroner i at sænke priserne på 2.000 varer til discountniveau i Føtex og vil bruge millioner på at udvide eksisterende og åbne op mod 100 nye Netto-butikker. Lidl og Rema 1000 har masser af kapital i ryggen,« siger han og tilføjer, at Coop har meldt ud, at de ikke går ind i priskrigen.
»Coop stækker sig selv, for kunderne efterspørger lave priser.«
Konkurrencen om kundernes gunst er blevet yderligere skærpet de seneste år, da danske forbrugere har neddroslet antallet af årlige handleture fra 189 i 2012 til i dag 181.
