'Kære kunder. Desværre må vi informere jer om, at vi med øjeblikkelig virkning stopper med at modtage ordrer.' 

Sådan står der, hvis man lige nu søger på det tyske modehus' danske hjemmeside.

Det skriver Finans. 

Der er tale om modefirmaet Peter Hahn, der efter en krise i koncernen sidste år, nu har valgt at lukke aktiviteterne i flere lande. 

Herunder Danmark. 

'Vi beklager meget dette skridt, men desværre er det uundgåeligt for os. Vi vil gerne takke for jeres loyalitet,' lyder det videre i meddelelsen på den danske hjemmeside, der, indtil nu, fungerede som webshop. 

Peter Hahn har været på det danske marked siden 2001. 

Det tyske modehus blev grundlagt i 1964 i Winterbach i Sydtyskland, og kan i år fejre 60 års jubilæum.